Koncerter
Bagom sangen...

Miss Pachoulia
Miss Pacholulia var en af de første sange, jeg skrev i mit super-skrive-studie-rum i vores hus, i Hasseris. Som andetsteds omtalt, lærte jeg hurtigt af mit perfekt indrettede arbejds-værelse, at dén...

Miss Pachoulia

Miss Pacholulia var en af de første sange, jeg skrev i mit super-skrive-studie-rum i vores hus, i Hasseris.
Som andetsteds omtalt, lærte jeg hurtigt af mit perfekt indrettede arbejds-værelse, at dén slags steder, lisså godt kan blive en forbandelse, som en velsignelse. Hver en pind og hver en nøje udtænkt detalje råber - kom så, kom så - få så noget fra hånden, mand!
Men sildebens-parket i egetræ, gør ikke nogen til en bedre forfatter, eller mere leveringsdygtig. Til gengæld rådner samvittigheden så meget mere, hvis det fucker op. Og familien begynder at sige - Hva' var det ikke meningen du skulle sidde oppe i dit fine rum, i stedet for hér ved køkkenbordet??

Miss Pachoulia er en fantastisk sang. Det siger jeg, fordi jeg ved, den indeholder så mange brud med, hvad normal sangskrivning indebærer, har så mange hints, til alt muligt historisk, og meget andet - og alligevel en ubestikkelig troskab, overfor den kærlighedssang, den til syvende og sidst er. Og jeg ved, jeg var totalt fokuseret, mens jeg skrev den - hvilket tog måneder. På én eller anden måde virker det bare ikke... Det er som om, det bare er for meget.

Uanset hvor "stor" en sang er, så er og blir' sangskrivning altså en kunstart med sine begrænsinger. Og nogen gange ender en sang med mere at være et film-manuskript, eller en novelle, end en sang - og dét er jo en helt anden gebét.
Jeg moslede med hver linie, lange nætter - Og endelig stod jeg klatøjet med tre overfyldte askebægre, og kunne stolt vise mig selv et skrummel af en skulptur af en hest, på skuldrene af en rytter. Det var fuldbragt - ikke ét ord i den sang kunne være anderledes...

Miss Pachoulia endte i al stilhed nede som nummer 6, på Multo Importante, nede midt i, hvor den ikke gør meget væsen af sig. Så vidt jeg kan se på mine afregninger fra KODA, er den højst blevet spillet i radioen 2 - 3 gange, ved koncerterne ønsker ingen at høre den - og spiller jeg den en sjælden gang, er det mest for at fortælle ovenstående historie.
Det er lidt lissom med Zeppelinerne. - Hvilken vidunderlig idé - men der flyver ikke mange af dem...

Ps.:
Pachouli er en æterisk olie, fra bladene på en plante, fra de varme lande. Pachouli har været benyttet som parfume i århundreder, og i 60'erne og 70'erne var duften nærmest identisk med ungdomsoprør, opbrud, alt det nye der kunne ryges, og så videre. Det var sådan noget Hare Krishna-hejs...
I dag er det sjældent, næsen fanger et lille pift Pachouli - dog kan man med fordel ose lidt omkring Christiania, hvis man vil ha syn - eller duft - for sagen.

Jeg vil altid forbinde duften af Pachouli med én af disse tidlige, håbløse forelskelser, i en pige, der flyttede til Fresse, med sin familie. Hun gik i Afghaner-pels, og var den første, vi hørte, sige, "fedt".
Men hun var fire måneder ældre end mig, så det var et umuligt projekt. - Lidt lissom sangen om hende, måske...

G� til sang

Ord

Ravnshøj
landsby vest for Frederikshavn. 650 indbyggere

Min nye plade -

29.01.2013

"JØWT" ("Gævt") - Vendelbomål for fedt, kanon, mega-stort, fantastisk, godt og super...

Om jeg er specielt niche-orienteret eller sekterisk, må andre om at vurdere. Jeg har aldrig skrevet en sang om noget, jeg ikke fandt vedkommende. Men jeg har heller aldrig skrevet en sang, der ikke skulle handle om noget - for derved at bejle for et bredt publikum .

Sangene på JØWT henvender sig - forhåbentlig - til to slags publikum. De indforståede - og alle andre. Sådanne sange har jeg altid helst selv villet høre. Gode, smalle skarpe snap-shots, på en almenmenneskelig klangbund. Det var dét, jeg mente, da jeg kaldte en plade " Sange for Rygere ". Ikke at man nødvendigvis skulle inhalere 60 smøger for at fatte sangene - men måske kunne det hjælpe lidt, til den umiddelbare forståelse. 

JØWT indeholder 10 sange, med udgangspunkt i min erindring og nuværende oplevelse af dét Vendsyssel jeg kender. Fire af sangene er på dialekt - vendelbomål - og næsten alle indeholder stedsangivelser, lokale forhold eller vendinger, som de indforståede - de lokale - straks vil fange. Men det slog mig, mens jeg skrev materialet, at hele kulissen, i lisså høj grad som i alle mine andre sange, kunne skiftes ud med Århus midtby, Kvong eller Slagelse. Grundvilkårene er de samme.

Der er tre ting, vi skal opleve i livet - at fødes, at dø - og så dét midt i mellem. En blues er en blues. Det er dét mine sange handler om - osse dem på JØWT.

Som mange andre af os showbiz-idioter har jeg gennem mere end 30 år, om ikke bortforklaret, så nedtonet vigtigheden af dét sted og de betingelser, jeg voksede op under. Det er ikke fint at være fra provinsen, når man skal være noget, i hvert fald ikke i Danmark. Hvis vilkårene havde været de samme i England, havde vi aldrig fået The Beatles, hvis sound og accent i dén grad var Liverpool - eller så meget andet. 

Hér hjemme har vores hovedstads afsides beligenhed betydet, at stort set al kultur udspringer af kreativitet med rødder i, hvad man i hovedstaden ville kalde provinsen (som ved yderligere centralisering er blevet til udkants-Danmark). - For medierne, meningsdannerne, beslutningstagerne, politikerne og JØF'erne holder til dér. Jeg synes, alle vi, der råber på opmærksomhed - og penge - fra vore omgivelser, skylder at gennemgå en kartasis, en lutring af, hvad det egentlig var for tidlige påvirkninger, der skabte grundlag for dén kreativitet, vi senere kom til at leve af. Skuespillere, malere, forfattere og musikere - alle fra "udkants-Danmark", som af og til i interviews rynker på næsen af deres ophavs provinsielle og snæversynede lidenhed. - Hvor forfærdeligt det var at være et overset kunstnersind, i f.eks. Aalborg, og mere af dén slags. Det falder sjældent disse ind, at det måske var netop disse vilkår, der skabte dét hele menneske - og kunstner - de endte med at være. Hvis en glimrende forfatter som Carsten Jensen eller en skuespiller som Connie Nielsen havde gennemlevet en opvækst på Bernadotteskolen, eller Charlottenlund musik - eller friskole, var de måske endt i banken - hvem ved...

JØWT udkommer i første omgang i Vendsyssel.

Det er for mig lidt som når man har en familiesamtale. Der er ting, man bedst får sagt i et mindre forum. Og efterhånden som det besluttes mere og mere fra centralt hold, at yderkanterne i Danmark må ta' seletøjet og kuskesædet i brug, hvis de vil på hospital, borgerservice, biblioteket, i skole, snakke med politiet - eller til koncert med mig og mine kolleger - synes jeg, jeg har lyst til at gøre en undtagelse hér, og lade en fjern provinsiel - og for mig vidunderlig - landsdel få første-ret. Dét tåler nationen nok.

JØWT vil således udkomme eksklusivt hos Ole i CD-baren i Søndergade i Frederikshavn, mandag den 4. marts.

Dagen efter vil pladen være tilgængelig på masser af salgssteder, over hele Vendsyssel - disse offentliggøres snarest.

Ses norden-fjords!

Allan Olsen.

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C