Koncerter
Bagom sangen...

De kommende år
Jeg skrev De kommende År i Møllestien, i Århus. Det var vinter-vejr, november 1991, og jeg kan huske det drev ned ad Velux-vinduerne med den dér november-blanding af regn og slud. Der er altid tegn ...

De kommende år

Jeg skrev De kommende År i Møllestien, i Århus. Det var vinter-vejr, november 1991, og jeg kan huske det drev ned ad Velux-vinduerne med den dér november-blanding af regn og slud.
Der er altid tegn i vejret - tentakler og tråde, der rækker bagud, i hukommelsen. Alle kender det - erindringens evne til at karikere og forenkle. - Hvordan var vejret om sommeren, da du var dreng? - Solskin, altid saftevand og solskin, og knæ med plaster på. - Og om vinteren var der sne sne sne...
Jeg sad og skrev på denne forenkling (det må man gerne, når man selv har betalt for papir og blyant, osse selv om det man skriver, ikke passer) - Pigerne med hårbånd og drengene i knickers...
Jeg var midt i at skrive sange færdig til Pindsvin i Pigsko-pladen, og ville gerne lave en sang, der på én gang rummede et smukt, naivt håb for fremtiden, og alligevel forholdt sig til en samtid, jeg syntes var ved at lukke sig om sig selv i EU-regulativer og smalsporet egoisme. - Så op af sækken med de stiliserede erindringsbilleder, fra før verden gik af lave - og fra begyndelsen af vestens lyse, derud-ad-kultur...
Vi havde fået den fedeste pr-stunt idé, til sangen. Meningen var, at vi - pladeselskabet altså - skulle købe 100 ghetto-blastere, stoppe et kassettebånd med De kommende År i hver af dem, og placere dem i skraldespande, under bænke, i gyder og alle steder, omkring Rådhuspladsen, i København. Så skulle 100 mennesker på slaget midnat, på udgivelsesdagen, trykke play, og bare efterlade ghettoblasterne, og gå sin vej. Så ville denne sang lyde over hele indre København - og hundrede tilfældigt forbi passerende mennesker ville få sig en gratis spillemaskine (og sikkert smide kassettebåndet væk, men det var ok). Desværre fik pladeselskabet kolde fødder, da det ikke stod klart, hvor vidt det er lovligt at efterlade 100 kassette-optagere på offentlig gade og vej.
I stedet blev der arbejdet på, at vi skulle spille De kommende År live, ved et stort, tv-transmitteret arrangement, på Rådhuspladsen, i København, nøjagtig når midnatsklokken var færdig med at bimle det nye år ind. - Årets første sang om håb for det nye år... Det blev heller ikke til noget. Men ideen var god nok.
I stedet blev jeg dén nytårsaften båret på lazarettet, efter at være ramt i brystet af en mega-raket, under vores årlige Møllestien-slag, hvor gadens to ender gik i ildkamp, mod hinanden. Min uniform bestod af et stribet slips - vist eneste gang jeg har haft et sådant på - og stort set ikke andet...

Gå til sang

Ord

Billede af Pige & Føl

Lampen er slukket

26.02.2018

Venner, borgere - kammerater!

Den sidste neon-griselampe er slukket for denne gang. En lastbil fuld af alskens ragelse har forladt nattens hvide landevejsstreger, og Jan Vinther , lydmanden, ligger atter trygt på sit leje med en eller anden mega-tung bog (på brystet). Endelig kan han hvile sine bedagede ører…

Vel hjemme har jeg med skepsis åbnet guitarkasserne og strøget en enkelt e-mol akkord. Alt blev pakket ned direkte
efter sidste job i Århus, og stemmer guitarerne af lort nu, ja så gjorde de det osse på scenen i Musikhuset… 
- Nå, det er nu ikke så slemt endda…

Vi har besøgt samtlige store fine teatre og sale før, men aldrig i én sammenhængende solo-turné.
De mange kvadratmeter scene gi’r plads til lidt gejl og scenografi, og jeg nød at kunne veksle mellem at stå i midten, og sætte mig lidt ud til siden under mit lysstof-armatur, mens Mars langsomt fik glød på scenehimmelen. 
Tak til Johnny for lys, og til Jesper og Marco for at slæbe og læsse hele habengut’et ud og ind, hver aften.

Og ikke mindst tak til Jakob Mygind, Nicolai Land, Anders Nolde Pedersen, Mette Kathrine Jensen Stærk, Gæst Vincent og Viggo Sommer, fordi I gavmildt droppede ind som gæster, bag mit silhouet-gardin.
Ideen til dette opstod, som I har kunnet følge på FB, i Viggos køkken op mod jul, og jeg ville gerne fortsætte ideen på scenen. I Viggo’s køkken var det et dogme, at vi absolut ikke måtte øve eller forberede noget som helst. Det spontane var drivkraften, og de samme regler skulle gælde ved koncerterne.
Nu er det jo sin sag at blive bedt om at stå og spille for 1500 mennesker, bag et gardin - uden at kunne se - eller at have øvet med solisten.
Men I var alle med på joken - tak for dét.

Tak til arrangørerne, der overalt viste fleksibel tålmodighed med vores uortodokse ideer og scenekrav.

Men først og fremmest - tak og på gensyn til alle jer, der kom forbi, betalte og lyttede...

Ses senere på året derude!

K. Olsen

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C