Koncerter
Bagom sangen...

Lille hul
Sjofelt eller kultur-kritik? - Aner det ikke. 99,9 % af alle sange, skrevet de seneste 100 år beskæftiger sig konsekvent med heteroseksuel to-somhed, men jeg mener - der er sgu meget andet i livet.....

Lille hul

Sjofelt eller kultur-kritik? - Aner det ikke.
99,9 % af alle sange, skrevet de seneste 100 år beskæftiger sig konsekvent med heteroseksuel to-somhed, men jeg mener - der er sgu meget andet i livet...
Det sjove er jo altid at skrive i dobbelt-tydighed, så må andre associere, hvad de vil. Når en sang er færdig, er den lisså meget andres, som min, så - up to you.

Skrevet i Australien, i 2003.
Vi var der godt og vel tre uger, og helt aussie-fan blir jeg nok aldrig. At rejse med to drenge, i den mest opfindsomme kravle-alder i dét land, der huser mest, giftigt - og aggressivt! - kryb, er spændende nok. Men når man tilforn sol-skoldes, selv i støvregn, og The great Pacific Highway viser sig at være en vestjysk landevej, med kameraer til enhver, der kører over 80 - og der er altid langt - så blir' det lidt langhåret, for mig.
De hvide indfødte imponerede mig heller ikke, slet ikke i humor, og gæstfrihed. - Det første jeg bemærkede i lufthavnen, var 50 taxaer med en mega-sticker i bagruden:
Australia - love it, or leave it!
-Nå, men osse et vildt og stort land, da...

Jeg fik straks ved ankomsten kraftige guitar-abstinenser (det var umuligt at slæbe én med, derover), og begyndte at surfe rundt i guitar-butikker, mens de andre blev stegt, under hullet i ozonlaget. Jeg forelskede mig straks i en Gibson L-4, fra 1934, woooow! Moar, må jeg godt få?...

Så sad jeg og spillede ragtime, under et papegøjetræ, og skrev altså dén hér lille ragtime-sang - Lille Hul...

Ved heroisk kamp fra mine børns mors side, lykkedes det at få Gibson'en med på flyet, da vi skulle hjem igen.
Senere skulle den rejse med en fragtmand til København, hvor den glimrende sanger og sangskriver, Kenneth Thordal var interesseret i at købe den. (Jeg kunne ikke bruge den live, da det var umuligt at bygge en pick-up ind i den)
Det lykkedes fragtmanden at pulverisere instrumentet til ukendelighed, mellem Århus C, og hovedstaden - et instrument, der havde rejst rundt i verden, fra Amerika til down under, til Danmark, uden en skramme, siden 1934. Forsikringen betalte - som om det havde det mindste at sige. Død var L-4, fra 1934...

G� til sang

Ord

Twiggy
tynd fotomodel der var ekstremt hip i de tidlige 60'ere.

Tourdagbog uge 1

11.03.2013

Når man går i skoven, kommer man nogen gange til at rage til en gren, der kaster uventet mange bær eller frugter af sig.

JØWT – og hvad deraf hidtil er affødt, minder indtil videre om en sådan tur i det grønne. Modtagelsen blandt anmelderne har som bekendt været særdeles rundhåndet, salget er gået grassat, og turnéstarten, forgangne weekend, har været en varm og vidunderlig oplevelse. Tak for det hele.

Hér et lille tilbageblik langs de sidste dages landeveje.

Selvom jeg har insisteret på, vi så vidt muligt skal overnatte lokalt – altså i de små-byer, hvor vi spiller, har vi de første dage haft base i Aalborg, på grund af diverse logistik.

Allerede første aften – eller nat – havde min søn Marco, der som bekendt er med os som CD-sælger og roadie – efter en lystig tur i Jomfru Ane Gade - en lille uoverensstemmelse med hotellets natportier. Emnet var rygeregulativer og disses håndhævelse. – Er døråbningen til hotellet indendørs eller udendørs? Indendørs åbenbart, for vi måtte erlægge en ” ryge-bøde” på 1500 dask ved afrejsen. Til gengæld snuppede knægten en slørhale fra hotel-diskens lille glas-bowle, som han tog med på sit værelse, som gidsel. Dyret fik en fin plads i håndvasken, men valgte alligevel før solopgang at afgå til de evige fiskemarker. Fisken blev dog erstattet af en nyindkøbt - og pænere - til bowlen, næste dag.

Det er koldt i Danmark i disse dage – hvilket osse betyder høj, klar himmel over Vendsyssel. Uanset i hvilken retning man forlader byerne, sidst på eftermiddag, står nordvest-himmelen som en orange katedral foran Jesper’s Chrysler’s forrude, hvilket i sig selv er en westernfilm, som vi helt gratis får lov at nyde. Der er nu heller ikke meget at glæde sig over, hvis man lader sit blik glide over det indvendige scenarium i bilen. Ganske vidst sidder vi mageligt i flysæder – men disse ser mest ud, som flyder de på et tæppe af plastik-flasker, cola-ditto, og tomme smøg-pakker – fra en tidligere turné. Fra min plads ser jeg desuden bedst lydmanden, Jan Vinther’s nakke, der i al sin manglende hårpragt ikke byder på den store afveksling.

Alle fire koncerter – Hjørring, Vodskov, Frøstrup og Jerup var intense og dejlige med både gensyn og mange nye ansigter. Fornemmer virkelig jeg spiller for en helt rigtig blanding af de faste possums og mange nye, der er strømmet til, netop fordi vi i denne omgang hundrede procent vælger at fokusere på dér, hvor de er.

Det var så fedt at se, hvordan man i Frøstrup har fået sat sit faldefærdige forsamlingshus i stand og fået indrettet en sal med et unikt udsseende og en suveræn lyd. Eller at møde entusiasmen hos hjælpere og arrangører i Jerup, hvor man fra starten havde været skeptisk overfor, hvorvidt sådan noget ”musik-værk”, kunne spænde an, hos dem. Dét ku’ det – og sådan oplever vi det indtil videre overalt. – En sejrsgang for dét Danmark, som mest omtales i problematiserende vendinger, men som altid viser sig at repræsentere masser af de kvaliteter, man måske tar’ for givet i kulturen, i de større byer.

Vi ses nordenfjords, igen om nogle dage…

Allan Olsen

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C