Koncerter
Der er ikke registreret nogle koncerter i øjeblikket
Bagom sangen...

Kommer kongen tilbage
Marianne Jelved rendte bestyrtet op og ned af de mudrede skråninger, i Vendsyssel, en efterårsdag, sidst midt i '90erne. Det var gået op for hende, man var begyndt at anlægge to motorvejs-strækninger,...

Kommer kongen tilbage

Marianne Jelved rendte bestyrtet op og ned af de mudrede skråninger, i Vendsyssel, en efterårsdag, sidst midt i '90erne. Det var gået op for hende, man var begyndt at anlægge to motorvejs-strækninger, mellem Aalborg, Hirtshals og Frederikshavn - og dét skulle stoppes! Det blev det ikke, så måske var det en ren hævnakt, da hun måneder senere fik lukket den toldfrie Kattegat-handel, på færgerne, mellem Frederikshavn, Sverige og Norge - en handel som i stor grad havde ligget til grund for butikshandelen i Frederikshavn, osse.

Marianne Jelved var valgt ind i folketinget, som opstillet i Nordjyllands Amt - og TV-avisen spurgte hende hvilke kvaliteter, hun forbandt med en ægte nordjyde. - Hun svarede stout-hed, ordholdenhed, vedholdenhed, og dén slags. - Det lod de være med at kommentere på, i nyhedsudsendelsen... Hun stillede ikke op i Nordjylland igen, senere.

Det syntes, som var det samme eftermiddag, Danyard - Frederikshavns værft måtte lukke porten, for sidste gang, og da MAN-fabrikken med vist omkring 600 ansatte osse bukkede under, var byen nærmest slagtet.
Jeg var til én af disse jubilæum-i-den-gamle-klasse-fester, lige dér omkring, og fik en snak med taxa-chaufføren, da jeg skulle hjem. Han var ret optimistisk, for som han sagde - Det er jo altså ikke Hjørring, det hér, vi skal nok komme igen...
Netop dén stemning synes jeg altid, jeg fornemmer, når jeg er tilbage i mit "Memory", og jeg takker mere og mere mine gener, for at være udsprunget af netop dét sted...

Sangen handler i lisså høj grad om det - nærmest - modsatte forhold: - Hvor længe blir' man egentlig ved med at stamme fra et bestemt sted? Jeg har boet langt største delen af mit liv væk fra "dét derhjemme", og kan vel dårligt påkalde mig andet end mindet's indsigt i, hvad det vil sige at være hjemmehørende dér. Mark Twain sagde at nostalgi er sindets og åndens onani - og dér er det så med at sove med hænderne over dynen.
Ergo var jeg nødt til, i starten af sangen at beskrive mig selv, netop som én der tar tilbage, til noget der engang var mit - som en reporter, der vil notere og fortælle, hvad han ser.

Og ja - Kong Frederik, Ingrid, og lille Margrethe kørte gennem byen i åben bil, dengang jeg var dreng. Vi fik skolefri, og skulle stå med papir-flag langs havnen, når kortegen passerede. Jeg kan huske, vi snakkede om, hvor store ører, kongen havde. Det var da handel, værftsindustri - alt boomede i byen.

Svendebyen - dén bydel, hvor værft-svendene boede, og hvor min far kom fra, Tolne og sandbanken, Brændevins Hage, næsten ovre ved Læsø - steder, der altid vil være behæftet med den største og mest eksotiske stemning, for mig.

Der er lidt engelsk i omkvædet, ja. Når man sidder med en totalt færdig sang, som man egentlig godt kan li', og det eneste der ikke er på plads - og aldrig kommer det - er de første ord i omkvædet, så hellere "bad times i Memory" - end helt at forkaste sangen. Dylan havde gjort det sidste - hvilket gør ondt at tænke på!

G� til sang

Ord

slagtehus 5
roman af den amerikanske forfatter, Kurt Vonnegut.

Tourdagbog uge 3

25.03.2013

Vi kører og konstaterer det hele tiden: foråret er kommet til Vendsyssel - men vinteren er her endnu. Jeg har det glimrende med årstiderne - faktisk er det dem (samt rugbrød), jeg altid savner i de varme lande. Men denne vinter er én af den slags, der blir ved med at gi' uønskede ekstra-numre. - Som at høre en vits for femte gang...

Men vi kører heldigvis amerikansk, så Voyageren's spindeværk snurrer ubesværet ad vidunderligt lige motorveje, og lisså gerne over rimmer og dopper på Læsø, hvor asfalteringen sine steder ligger i forlængelse af den lette omgang med både told og moms...

Som i sidste uge hverken kan eller vil jeg fremhæve det ene sted for det andet. Overalt blir' vi sgu mødt af venligsindede indfødte - overalt føler jeg det bekræftet, at gider man selv rykke sig og gøre en lille indsats, kommer det ti-fold tilbage...

Alligevel gjorde søstrene Lene og Jette i Rakkeby Forsamlingshus et særligt indtryk. Et par damer med varme og imødekommende sind - "Jaaaamen kom da ejen'for!" (Goddag på rigsdansk) med et naturligt sunget og talt vendelbomål. - For som Lene siger: "Sån't snakker a' - å det håer a no åltier jur'..."

Og deres glæde ved at ha' fået monteret raaaasende dyre akustikplader i loftet, så lyden i lokalet var blevet mindre skinger. Og det var den. Tættere på sit publikum kommer man ikke, og bedre behandlet føler man sig aldrig...

Samme kan siges om Læsø - Kattegat's største - jep, større end Samsø - ø. Hér har jeg altid elsket at spille, for der er ikke så meget at rafle om. Læsøboerne er og blir' dem på den yderste pynt, og dén slags er det aldrig uspændende at besøge. Og fiskefrikadellerne på caféen i Østerby er til enhver tid det nærmeste, man kommer trøsten ved mor's lune bord. Turnéens første snaps faldt som en naturlig forlængelse af denne delikatesse.

Vi havde Skol med. Skol hjemme fra gaderne, som jeg har kendt altid. Og Skol er Læsø-ekspert, så der var ikke dén afkrog eller kirke - eller dét sted, hvor en kirke engang havde ligget, vi ikke fik at se, før færgen tilbage, i går klokken 15:00.

Så er det to gange Skagen samt et glædeligt gensyn med Peder Bådsmand i Løkken det gælder, denne uge. Ses around!

Olsen.

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C