Koncerter
Bagom sangen... cartier replica breitling replica

Skal man være udhvilet når man dør?
I Carsten Jensen's bog fra 1985, citeres en gammel dame, på sit dødsleje. - Nu skal jeg dø, og jeg har endda været i radioen, siger hun. Vi har haft, hvad vi kan kalde moderne medier - hvilket for mi...

Skal man være udhvilet når man dør?

I Carsten Jensen's bog fra 1985, citeres en gammel dame, på sit dødsleje. - Nu skal jeg dø, og jeg har endda været i radioen, siger hun.
Vi har haft, hvad vi kan kalde moderne medier - hvilket for mig vil sige mange, trykte, levende, dagligt udkommende - at medierne er blevet virkeligheden, og vi er blevet dem, der betragter medierne, og hvad de serverer for os. Altså vores virkelighed skabes mere af medierne, end vores virkeligheden beskrives, af disse.
Har det ikke været i fjernsynet, findes det ikke...
Samtidig er grænserne mellem fiktion, beskrevet virkelighed, dokumentar - og ren underholdning, forlængst udvandede.

Det gør noget ved vores måde at se verden på. Og når endelig man fanger en længe udskældt diktator, som Saddam, har vi via uendelige, tendentiøst vinklede tv-reportager, opbygget en diffus vrede og afsky mod ham, som får os til, ikke blot at labbe hans hængning i os - men osse at acceptere dét vi ser, som klonet dokumentar, sandhed, og underholdning. Fladskærmen er jo den samme, uanset, hvad vi ser på, og sofaen - og ungerne, der kigger med.
Vi fik første gang fjernsyn, lige i de dage, hvor den første Kennedy, blev skudt. Det var sådan set OK med mig, for jeg var dødeligt forelsket i Gitte Hænning, og hende viste de osse. Hun sang, Tag en gammel sweater På... Jeg var overbevist om, at havde den gamle ikke købt dét apparat, havde præsidenten været i live endnu. Men så havde jeg ikke haft min Gitte...

G� til sang

Ord

Fnat
Smitsomme sager. Hun-fnatmiden graver gange i vores hud, og lægger æg. Det klør - yakk...

Tourdagbog uge 4

02.04.2013

Hej – Eller godaw, som min mor og far siger, når man ruller op på rabatten, foran dét bette hus i dén bette gade, hvor jeg var så heldig at vokse op. – Godaw, fordi det heldigvis aldrig har været nødvendigt at overdrive sin gestus, for at vise man er glad for at ankomme – eller hos værten for at vise, man er velkommen. Gensidig respekt og indforståethed.

Jeg nævner det, fordi det er en kærkommen sidegevinst for mig, at jeg under Verdensturnéen i Vendsyssel sjældent befinder mig ret langt væk fra ”de gamle” og derved har indøvet en næsten overdreven kommen forbi, i tide og utide.

Er det nu dig igen, som min far siger, når han tar’ imod med kosten, ved kantstenen. – Hun er vist der inde…

Men de mange kopper te (jeg har aldrig drukket kaffe), som skules til af min mor med skepsis, er blot endnu en naturlig brik i alt dét, hele JØWT-projektet, og ikke mindst denne vidunderlige odyssé rundt i landets nordlige ende, handler om for mig. – Det er et vedvarende venden tilbage til udgangspunktet, eller noget lige i nærheden. Både det geografiske, det mentale, det historiske og det medmenneskelige udgangspunkt. Dette bliver for mig i sig selv mere og mere til et centrum – og uden et sådant – ingen udkant, som bekendt…

Ugen startede med to fantastiske aftener hos Michael Gajhede i Skagen. En god og tør indfødt, der har fået til vane at lave spredte musikarrangementer i sit sejlmagerværksted, på Skagen havn. Og en udmærket musiker selv – vi spillede sammen i Skagen for omkring 30 år siden – dengang spillede han kontrabas.

Lokaliteterne i sejlmagerværkstedet byder ved første øjekast ikke ligefrem ind til koncert – lidt kawt, som vi ville sige - et nærmest T-formet lokale. Men netop derfor kan det blive rigtig fedt at spille et sådant sted. Hvis lydanlæg, tekniker og koncertarrangør finder fodslaw – så kører det. Og det gjorde de i en grad, vi og de besøgende sent glemmer. Tæt, varmt og pakket til sidste bøde-nål eller hva’ nu man bruger sådan et sted. Tak for dét – og gerne på gensyn.

Så var det trediedagen – og Løkken. Et herligt gensyn med Peter Bådsmand nøjagtig et år efter jeg for første gang besøgte dette hærdede, 43 år gamle kæmpe-værtshus.

Og igen i år blev det en rørende dejlig aften med publikum på 250 stole på rækker - en opstilling det hæderkronede druk– og danse-sted må ha’ knaget i stolperne over at være vidne til…

På Peter Bådsman entres scenen ved, at man kravler over en én meter høj ræling på dén halve(!) fiskekutter, der udgør den optrædendes arbejdsplads. Der er simpelthen ingen anden adgang. – Kan man ikke besejre denne forhindring, har man intet at gøre på scenen, på Peter Bådsmand. Sådan er dét…

Ses i næste uge, hvor det jo bl.a. er atter en tur til Frederikshavn. Og sikkert en sviptur forbi ham med kosten ved kantstenen…

På gensyn

Olsen

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C