Koncerter
Bagom sangen...

Taberens Søn
Der er to historier, om Taberens Søn. Johnny, Lilholt og jeg tog til bokse-stævner i Aalborg og Randers - det var lige i starten af Brian Nielsen, og slutningen af Gert Bo, tror jeg. En gang s...

Taberens Søn

Der er to historier, om Taberens Søn.

Johnny, Lilholt og jeg tog til bokse-stævner i Aalborg og Randers - det var lige i starten af Brian Nielsen, og slutningen af Gert Bo, tror jeg.

En gang så vi en lille, vindtør irer ankomme til ringen, mutters alene. Ingen sekundant, træner, kind-hest-klapper, eller hvad nu de har med sig. Han stillede selv skamlen op i hjørnet af ringen, og satte sig dér, mens han ventede på ham, der skulle komme og tæske ham. Han var en journey-man - én der mere eller mindre tar' rundt i bokse-cirkus, som dén, der skal tabe til de nye, lokale opkomlinge...

Jeg tænkte - han har sikkert en katolsk kone og et hav af unger, hjemme i Tipperary eller Galway. Når han kommer hjem efter endnu en ydmygelse, aner han måske knapt, hvor han har været. Og hjemme i Irland, er han bare en af the regulars på pubben, lissom alle de andre, bare med et lidt andet arbejde.

Det var ham, der satte gang i ideen til sangen.

Jeg var optaget af konkrete synsvinkler, da jeg skrev den. Det er jo lissom en teater-scene. Der er de hér få kulisser, og disse tre personer. - Hvor ser vi det fra? Hvad er kamera-vinklen? - Hele sangen er jo samtale. Først mellem de tre, så en indre monolog med sig selv, hos faren...
Det stod klart for mig, at jeg ikke kunne lade far, mor og søn sidde og skændes i stuen, hele sangen igennem. Der måtte bevægelse til. Så far må udenfor på terrassen, en tur - hvilket gir' mulighed for at lade ham kigge ind på de andre, og se det hele lidt udefra...

Taberens Søn kredser jo om ét af de eneste temaer, jeg dybest set tror, en mand kan skrive om: At ha' værdighed - miste den, og som i sangen hér, forsøge at genvinde den.

Jeg skrev Taberens Søn i Møllestien, i Århus centrum, hvor jeg boede fra omkring '86.
Det gik stærkt, en times tid højest - så var den færdig. Sangen er bygget op i den meget simple rime-form, man lidt hurtigt kan kalde "slut-rim i hver anden linie". Det er en ukompliceret, legende form, som man kommer ud over stepperne med. - Det var mest et spørgsmål om at se udgangs-punktet, nemlig den irske bokser - og så et hverdags-scenarium, hjemme fra mine gader, for sig, og hele tiden "passe sin metier", hvilket for mig vil sige at være tro mod emnet, og kun skrive ud fra dét, man kender. Sprog, kulisse, typer, der passer sammen. Resten var retorik og rim.

Det var før computer, så jeg havde bare griflet sangen ned på et par A4-sider. Da vi gik i studiet for at indspille den første Dalton-plade, havde jeg sangen med inde over, men den blev valgt fra, som uegnet, til projektet - hvilket jeg var enig i.
Jeg bad teknikeren i studiet lave en optagelse af Taberens Søn - bare mig og guitar - så den i det mindste var indspillet. Desværre blev den optaget på et lille, snoldet digital-bånd, som forsvandt i den almindelige tummel.

Flere år senere, da jeg indspillede CD´en, Jern, kom jeg i tanke om sangen om bokseren, og hans ballade med familien. Men væk var den - osse
A4-siderne. Så dén version der findes nu, er en næsten ti år yngre genskrivning, efter hukommelsen. - Tænker nogen gange på, det ku' være skægt, hvis digital-båndet fra Dalton-session'en dukkede op - og høre, hvilken version, der er bedst...

Ps.: Hør The Pogues / Shane MacGowan's, "Fairytale of New York" - en anden sang, med indbygget skænderi...

Gå til sang

Ord

Swer’je

Når det nu alligevel er søndag...

09.02.2020

Når det nu alligevel er søndag…

- Så er der osse en anden ting.
Når vi havde vænnet os til at se på Månens bagside, kunne vi passende se at komme i sving mere lokalt.
Vi har entrepenørkraft nok, så i løbet af et par år burde det være muligt at få skovlet den jyske højderyg ordentligt op. Gradvist stigende og spidsrygget fra omkring Hobro og godt og vel ned til Vejen. Der skulle måske lidt beton til osse, for det skulle være stejlt og markant. Ikke noget snik-snak med bløde bakker – dem har vi nok af. Nej en rigtig Andes bjergkæde med sne på toppen, hvis der engang skulle komme en vinterdag.
Jeg vil mene at et snit på 450 meters højde ville være fint,www.hellenhandbags.com med et par imponerende udkigs-peaks undervejs. Alt jysk vand løber i forvejen enten øst eller vest på fra den jyske højderyg, og sådan skal det være – men tænk hvis det brusede og faldt flot ned gennem kløfter og slugter. Og midt i Søhøjlandet kunne et lille Mount Rushmore titte frem, med Grev Ingolfs, Palle Laurings og Kirsten Birgits koryfæer. (Markante underansigter er vigtige, når man laver Mount Rushmorer)
Ikke meget længere sydpå ville man kunne stå og spejde ned på taget af Bestsellers fine højhus på lavsletten ved Brande. Det ville være flot.
Solopgang og solnedgang ville forandres, alt efter, hvor man befandt sig, og dermed lys og skygge, og rygter, fortællinger og myter ville forstærkes.
Og en kæk student kunne spørge pigen i fredagsbaren på uddannelsesstedet. – Hvae’ kommer du så fra øst eller vest for bjergene? Og måske ville hun blusse og sige – Oooh, a e fra æ wejsten for. Eller hvad nu det hedder…
Jeg tror vi trænger til det for vores undrens skyld…

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C