Koncerter
Bagom sangen...

Balladen Om Rosa
Dén skrev jeg, mens vi boede i Fredericiagade, i København. Det var ikke svært. Sangen består jo i princippet kun af to vers - hvilket jeg ofte har måttet toppes med mine stakkels musikere om - de ...

Balladen Om Rosa

Dén skrev jeg, mens vi boede i Fredericiagade, i København. Det var ikke svært.

Sangen består jo i princippet kun af to vers - hvilket jeg ofte har måttet toppes med mine stakkels musikere om - de tæller anderledes, men det er min sang.
Jeg har tit haft fornøjelse af at bruge såkaldte dyre-allegorier, i sange. - Så er der ingen der blir' fornærmede. Og det fede er, man kan lade fantasien rende løbsk, og udsætte kræ'ene for hvad som helst...

En anden ting, jeg holder af - fordi jeg bestemt ikke er bibelstærk - er mine helt personlige, meget tidligt indpodede, sikkert ofte helt fejlagtigt citerede, billeder af store ting og sager, fra Det gamle Testamente.
Meget af min tid i Bibelhistorie, som det hed i min skoletid, tilbragte jeg på gangen udenfor klasselokalet - men af og til var der en drabelig historie, om de syv plager, og græshopper, og lækkerier, som hang fast...

Da vi skulle indspille sangen, til pladen, Jern, opdagede vi i studiet, at den manglede et dur-stykke - en slags omkvæd. Det var ikke så godt, for musikere hader at hænge og vente på at indspille noget, der ikke er skrevet færdigt.

- It's not a song yet, konstaterede Vinnie Kilduff, vores irske producer,tørt - og jeg ku' jo godt se, han havde ret.

Jeg piskede løs med papirstumper og kuglepen, og anede overhodet ikke, hvad de fire linier skulle være... Men manglede gjorde de. - Det ville være fedt, hvis Rosa lige forlod sit e-mol-univers, og gik til G-dur, dér - men totalt latterligt, hvis ikke der var noget tekst, men hvad? Et omkvæd er det sted i sangen, der konkluderer selve meningen, med skidtet - dér hvor man sætter flaget op. - Men hvad handlede Balladen om Rosa egentlig om?

Da jeg var færdig, og vi skulle indspille sangen, havde jeg fået dén ide, at trommeslageren skulle spille med sine stikker på strengene på en kontrabas, der lå på et pool-bord. - Det ville lyde fedt...Trommeslageren - en virkelig irsk, hot-shot gjorde det, men endte til sidst med at være så rasende på mig, at han ville skyde mig...

Et par år senere kom musik-begavelsen, og forfatteren, Henrik Marstal til Hasseris, for at interviewe mig til en bog han skrev på - en bog om sang-skrivning.
- Jeg kan høre på Jern, at du først har skrevet omkvædet til Balladen om Rosa, efter sangen var skrevet færdig, sagde han...
- Njaa, det mindes jeg nu ikke, sagde jeg, og tænkte - Hva' satan??

Gå til sang

Ord

Miriam

Når det nu alligevel er søndag...

26.04.2020

Søndag…

’Se det summer af sol over Inge’ – troede jeg man sang i Drachmanns’ fine sommervise. Og jeg så for mig, hvordan Inge lå alene i klitten med et græsstrå i munden og tænkte på mig. Smerteligt bevidst om at jeg kun var fjorten, og mindst ét forbandet år for ung til at det kunne passe.
Jeg så Inge på gaden forleden. Hun er gået hen og blevet en lidt tung suppehøne, som ’tjømai’ ville sige…

Nu brister bøgen. Snart spankulerer storken i enge - nok ikke i Inge - og bonden parfumerer sine agre med svinepis.
Det er den rene idyl.

Vi er i krise, og vores sprog har klædeligt fulgt med Coronaen og forandret sig.
Ikke mere irriterende ’pitching’ i Løvens Hule, eller andre amerikansk importerede køleskabsord. Gu’ ved hvordan Wall Street ville EVALUATE Covid 19’s global scalability ?

Hvor var vi egentlig FØR alt dette?
Ja, civilisationen var nået frem til, at små skolebørn skulle være omstillingsparate, at vi ’ skulle vækste - fremadrettet’. Og at logaritmerne og Markedet var den rette medicin mod fjenden – altså Staten. Vi var nået frem til at der findes mindst 48 kønsidentiteter, og at man ikke må klæde sig ud som indianer eller male sit fjæs.
Vi (selvtitulerede) og outdatede mænd listede os rundt som lovløse i et minefelt af ’manspreading’ og ’mansplaining’, og ved den mindste udfarenhed krænkede vi enhver og ’shamede’ kvinderne, (hvilket vi dog ikke uden videre kunne tillade os at kalde dem).
Jeg håber ikke at Phillip Fabers testosteron-frie piano-positur er en trist frugt af denne hårde og forbenede tid.

Nu har vi fået andet at tænke på. Og pludselig støver vi ikke blot vore gamle danske sange af, men osse vores udmærkede sprogs klare og bløde ord.

Vi skal ’udvise samfundssind’, vi skal ’spritte af’, vi skal ’passe på hinanden’. ’Værnemidler’, åh Gud. Det lyder jo som noget civilforsvaret bærer rundt på ved et cykelløb. Og minsandten om ikke ’hudsult’ langt om længe ser ud til at være sevet ind. I hvert fald i overskrifterne. Og en god dansk ord-bæ som at ’åbne op’ har nået Gangnam Style-niveau. Havde Majestæten benyttet netop dét udtryk, havde jeg grædt eller kastet op i mit ærme.

Holder Coronaen ud, vil ’samfundssind’ erstattes af det skræmmende gamle ord ’solidaritet’. Og CBS vil atter kunne nøjes med at skrive Københavns Købmandsskole på dørskiltet.

Så godt for noget er det da, skidtet…

Have a s’well Sunday,

K. Olsen.

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C