Koncerter
Bagom sangen...

Rødt Jern
Skrevet i Aalborg, omkring '94, i en fin lille lejlighed, flinke mennesker havde lånt os, da vi kom fra København. Det fuck'ede op med dét sted, vi skulle bo - og så var der lige plads til os hér, en ...

Rødt Jern

Skrevet i Aalborg, omkring '94, i en fin lille lejlighed, flinke mennesker havde lånt os, da vi kom fra København. Det fuck'ede op med dét sted, vi skulle bo - og så var der lige plads til os hér, en måneds tid... Tak for det!

Jeg havde været i Føtex, og var faldet over en Dalai Lama-bog - og så de næste dage kun alt jordisk gods som forgængeligt - dømt til fortæring. Alt, undtagen sindet.

Samtidig gik jeg rundt og rumlede lidt med et fix-billede, fra mine tidligste drengeår, i Grønholt. Det gør jeg tit, simpelthen fordi jeg er så heldig, bare at kunne gøre det, uden nogen absolut bér mig gøre gavn, med et eller andet...

Denne gang var det en enorm maskine, en sten-knuser, jeg ku' huske. Et enormt monster, med meter-tykke, rustne jernkæber, placeret i en lavning i terrænet, et sted. Men hvor? Og var den virkelig, eller bare noget jeg havde drømt, engang? Som knægt havde jeg dette, tilbagevendende mareridt. - Jeg var på cykel ned ad en stejl skråning - helt glat, som marmor, ingen sider, træer eller noget - bare nedad, i vanvittig fart, og naturligvis uden bremser. For enden af skråningen var der bare afgrund - og nede i dén, et glubsk, menneskeskabt monster. Det var en blanding af bedstefar's tærske-værk til korn - og stenknuseren. Tærskeværket var helt reelt - en stor, larmende, lyserød træ-konstruktion, i laden. Den skulle man holde sig fra. Men min storebror kom alligevel i remmen, og var ved at blive radbrækket - men slap med skrækken. Men hvad med sten-knuseren? Var den virkelig, gik jeg i Aalborg, og feslede med...

Jeg blev enig med mig selv om, den måtte findes et sted bag én af gårdene i Vrangbæk. Jeg udfrittede den gamle, der var landpost i 46 år, netop i dét område. Min far har aldrig været meget meddelsom, når jeg har spurgt til faktuelle forhold, omkring hans post-rute. Han var statsansat, og mener den dag i dag, at hans viden - tavshedspligt, er Den hellige Gral...

Men jeg fandt den. For jeg tænkte at HVIS den havde eksisteret, kunne den aldrig forgå, og aldrig flyttes af mennesker. Den var sat i sin lavning i terrænet af jætter, engang.

Jeg gik rundt langs læ-hegn og små skovbælter, og vidste mange gårdejer-øjne konstant naglede mig. Og så stod - og står - den dér, nøjagtig, som jeg huskede den. Bare en 90 % mindre... Lavet i Sverige, "Kungsälv", står der på den. Jeg satte mig lidt og gloede på den. Lagde mig i græsset, og gloede lidt på lærken, ovenover. Fordi jeg ikke skal andet, og ikke kan bruges til andet.

Men selv stenknuseren i Vrangbæk skal ædes og fortæres af det røde jern - det kommer bare til at ta' tid, den er jo svensk, og fra en tid, hvor industrialismen stadig var ny, og naiv nok, til at producere ting, der skal holde - næsten - evigt.

Så Rødt Jern blev skrevet i en rush, som en symbiose mellem Dalai Lama og ét af mine mange raids tilbage til dét, jeg kom af. Det er grundforskning, som Johnny-boy kalder det, når vi snakker sang-skrivning. Alt skal forgå, alt vi har frembragt - osse fejlslagne konstruktioner, skolens vederstyggelige bekæmpelse af barnets medfødte nysgerrighed og kreativitet.

Som værk blev Rødt Jern lidt af en prøvelse. Da vi indspillede den til Jern-pladen, blev den stiv og uforløst. Og det er er stadig en sang, vi mosler meget med, når den skal arrangeres til live-versioner. Men det er bare fedt. Andre sange kan kun spilles på én måde. Ikke Rødt Jern. Vi mangler stadig at finde formen - og finder den måske aldrig, men vi leder...

Gå til sang

Ord

Kommer kongen tilbage

Tourdagbog uge 6

15.04.2013

Denne uge bød i aller-herligste grad på det mindste og det største.

www.phonecasemalls.com

Vi startede i Bønnehuset i Mygdal – det fineste lille lokale, nænsomt restaureret og bevaret, med ånden af al dén ånd disse vægge har været vært for gennem årene. Det var næsten som et overgreb at bruge højttalere i det ydmyge rum. Det blev en mindeværdig aften.

Dagen efter var vi så kommet hele 15 – 17 kilometer længere sydpå, til Tårs. I det centrale fastlands-Vendsyssel. En by med stolte fodboldtraditioner, ved jeg, for jeg kender Mogens Krogh, den tidligere landsholdsmålmand – og jeg mener, han har haft sin gang dér – eller osse husker jeg bare forkert…

Igen skønt at møde arrangører, der som det mest naturlige titulerer sine omgivelser på klingende dialekt – og igen en fantastisk aften.

Vi fik besøg af min gode pal, Viggo Sommer, der lige hoppede i Mitsubishi’en og var nordgående, fra Risskov. Viggo og jeg nappede så lige én af vore lange natte-snakke, på hotellet i Aalborg, hvilket altid bringer os en bette snas videre…

Lørdag skulle den ”store” koncert så løbe af stabelen. Thisted Theater, med plads til over 500, er det største sted på Verdensturnéen. Jeg har spillet der mange gange og føler mig meget priviligeret over at ”ha’ hjemme”  blandt 100 år gamle teater-plakater i det imponerende, gamle backstage – eller sminkerum som det nok hed dengang.

Thisted Theater var fyldt til randen – og ude af vane med de store sale skulle jeg lige vænne mig til, at der osse sidder mennesker på balkonerne. Det gør der ikke i Jerup forsamlingshus og vist heller ikke på Høk Ei’ i Tolne.

Det var en fantastisk aften – og et nærmest stamme-entusiastisk publikum, som bar både mig og hele aftenen frem. At vi en halv time før koncertstart – vi er Danmark – for første gang nogensinde havde slået Rusland i ishockey (3- 2 efter forlænget), gav bare lige det sidste. For mig i hvert fald…

Næste weekend – Egholm, Sæby – og endnu et gensyn med Per og Pelle på Den Gule, i Hirtshals. Det bliver – jøwt!

Olsen.

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C