Koncerter
Bagom sangen...

P.E. Krogen
Bagom Sangen-tingen skal ikke så meget handle om dét, sangen handler om - mere omstændighederne, hvor under den blev til, og hvad der trickede mig til at skrive om lige dét eller dét. Jeg vil ikke ana...

P.E. Krogen

Bagom Sangen-tingen skal ikke så meget handle om dét, sangen handler om - mere omstændighederne, hvor under den blev til, og hvad der trickede mig til at skrive om lige dét eller dét. Jeg vil ikke analysere mine sange, for hvis det er nødvendigt, er sangen ikke færdig nok til, at andre kan få det ud af den, de skal.

Poul Erik Krogen kunne jeg både skrive og snakke længe om, men jeg har skrevet min sang om ham, og det må så være mit bud. Men om arbejdsprocessen har jeg lidt at gi'.

Vi - mine børns mor, og drengene, der var i skolestartsalderen på dét tidspunkt, flyttede til Thailand omkring 2006. Vi har haft det privilegium at kunne rejse meget i verden med ungerne, bl.a. fordi, jeg normalt ikke spiller i perioden, fra julefrokost-mentaliteten gir' bodega-skruen et ekstra vrid på knappen, til efter den kollektive januar-depression, har lagt sig. Så afsted til de varme lande...

Vi har været meget i Thailand, hér er relativt sikkert, ufarligt, billigt og godt vejr. Maden er fantastisk - og thaierne er buddister, og ikke lette at gøre i dårligt humør (omend især nyrige og ubehøvlede russere gør en ihærdig indsats, nu om dage). Så vi flyttede til Thailand, mens vi ventede på en skoleplads, til den mindste.

Jeg havde store skaber-planer. Ingen telefon, intet net - bare en hængkøje, og en voldsom kreativ produktion, der bl.a. skulle indebære sange til to plader, en erotisk novellesamling, for ikke at tale om alt dét der skulle læses...

Da vi syv måneder senere rejste hjem til Danmark, var det blevet til , og masser af hængen i hængekøjen, hvor jeg havde fået læst hele to bøger, Det lykkelige Arabien af Thorkild Hansen, og Majbritte Ulrikkeholm's glimrende håndbog i kreativitet, Det magiske Rum. Og så havde jeg fået skrevet sangen om P.E.Krogen.

Når man skriver om virkelige personer, må man naturligvis ha' sine facts i orden. Jeg kendte ikke Krogen, mødte ham aldrig, og vidste ikke alverden om, hvem han var - udover at jeg kendte hans historier, selvfølgelig. Men jeg ville partout skrive om dét menneske, jeg vidste måtte stå et sted bag ham, og vente på han kom hjem - dét menneske jeg forestillede mig som hans livs-elskede, hans muse, og måske beskytter - hende, der står og venter ved havelågen, på godt og ondt...

Jeg syntes, jeg havde hørt et sted, at hans kone hed Edith. Det er bare ikke nok - man må ha' vished, for hvis hun lever endnu, skal hun jo ikke hedde Hanne eller Ulla i en sang om ham.

Da jeg på et tidspunkt var hjemme i Danmark, for at spille nogle koncerter, stod jeg med min nye P.E. Krogen-sang, og skulle på scenen, og synge den. Hed hun overhovedet Edith? Jeg vidste, der i salen ville være en hel del mennesker, som sandsynligvis i sin tid, havde kendt Krogen, og som vidste, hvad hans kone hed. Heldigvis var arrangøren én af dem - og i dét minut, jeg gik på scenen, kunne han bekræfte, hun hed Edith, hvorefter jeg gik ind og sang min nye sang, om P.E. Krogen, én af de største, danske fortællere og entertainere...

Da jeg havde indspillet sangen til Multo Importante, modtog jeg et meget fint brev fra P.E. Krogens enke - Edith Krogen, og senere havde jeg dén ære, at hun kom til en koncert i Grenå, og hilste på. Det var stærke sager at synge P.E. Krogen, dén aften, og vide, at Edith sad på 4.række, lidt til venstre for midten...

Poul Erik Krogen's samlede er heldigvis udkommet som CD-boks, og er let at skaffe - do it...

G� til sang

Ord

patina
ælde, malerisk udseende

Tourdagbog uge 6

15.04.2013

Denne uge bød i aller-herligste grad på det mindste og det største.

Vi startede i Bønnehuset i Mygdal – det fineste lille lokale, nænsomt restaureret og bevaret, med ånden af al dén ånd disse vægge har været vært for gennem årene. Det var næsten som et overgreb at bruge højttalere i det ydmyge rum. Det blev en mindeværdig aften.

Dagen efter var vi så kommet hele 15 – 17 kilometer længere sydpå, til Tårs. I det centrale fastlands-Vendsyssel. En by med stolte fodboldtraditioner, ved jeg, for jeg kender Mogens Krogh, den tidligere landsholdsmålmand – og jeg mener, han har haft sin gang dér – eller osse husker jeg bare forkert…

Igen skønt at møde arrangører, der som det mest naturlige titulerer sine omgivelser på klingende dialekt – og igen en fantastisk aften.

Vi fik besøg af min gode pal, Viggo Sommer, der lige hoppede i Mitsubishi’en og var nordgående, fra Risskov. Viggo og jeg nappede så lige én af vore lange natte-snakke, på hotellet i Aalborg, hvilket altid bringer os en bette snas videre…

Lørdag skulle den ”store” koncert så løbe af stabelen. Thisted Theater, med plads til over 500, er det største sted på Verdensturnéen. Jeg har spillet der mange gange og føler mig meget priviligeret over at ”ha’ hjemme”  blandt 100 år gamle teater-plakater i det imponerende, gamle backstage – eller sminkerum som det nok hed dengang.

Thisted Theater var fyldt til randen – og ude af vane med de store sale skulle jeg lige vænne mig til, at der osse sidder mennesker på balkonerne. Det gør der ikke i Jerup forsamlingshus og vist heller ikke på Høk Ei’ i Tolne.

Det var en fantastisk aften – og et nærmest stamme-entusiastisk publikum, som bar både mig og hele aftenen frem. At vi en halv time før koncertstart – vi er Danmark – for første gang nogensinde havde slået Rusland i ishockey (3- 2 efter forlænget), gav bare lige det sidste. For mig i hvert fald…

Næste weekend – Egholm, Sæby – og endnu et gensyn med Per og Pelle på Den Gule, i Hirtshals. Det bliver – jøwt!

Olsen.

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C