Koncerter
Bagom sangen...

Vintersol
For nogle år siden kørte jeg med min storebror til landsbyen, Marie Magdalene på Djursland. Min bror ville gerne se kirken - og især dén flyve-røn, et træ, der voksede i murværket, over kirkedøren. Nu...

Vintersol

For nogle år siden kørte jeg med min storebror til landsbyen, Marie Magdalene på Djursland. Min bror ville gerne se kirken - og især dén flyve-røn, et træ, der voksede i murværket, over kirkedøren. Nu er træet der ikke mere, og det er min storebror heller ikke.

Jeg tænkte på den fine tur, vi havde derned, og at Marie Magdalene er et meget flot bynavn. Jeg kan ikke tro, nogen kan være er født eller vokset op i Marie Magdalene, uden at dét i sig selv har haft en positiv indflydelse på, hvem man er blevet til, senere i livet. Bare en lille smule, i hvert fald - måske dén smule, der udgør forskellen, dén dag man står overfor et andet menneske, med et mordvåben i hånden. (- Så er det jo ikke så fedt, hvis den anden kommer fra Kassel eller Wuppertal).

Jeg satte mig for, en dag at skrive en sang, hvor byen, Marie Magdalene indgår i teksten. For så kunne man forestille sig en husmor ved sit køkkenbord, der en formiddag slår sit vindue op, og råber ud over sin landsby - Skynd jer - tænd for radioen, der er én der synger om os!

Og så syntes jeg der var noget gammelt og ukrænkeligt over dén landsby - osse fordi, min storebror var én, der i sin milde tilstedeværelse, besjælede sine omgivelser med ro og ånd, så sangen kom til at handle om to, der på tværs af al fornuft og skik, møder hinanden, et sent sted i livet.

Det er én af få sange, jeg ikke helt kan sted- eller tidsfæste, men at vurdere efter de første linier i sangen, om at nu sidder hun og glor på bryllup med en prins, og én fra Shanghaj - må det ha' været i tiden efter Joachim og Alex's bryllup. - Det ved jeg heller ikke helt, hvornår var - googler lige... nå, 1995. Den er nok fra omkring '97, og skrevet i Aalborg.

Gå til sang

Ord

Miriam

2020

25.12.2020

Hva’ så Possum? - Er du vågen?

Og har 2020 gjort dig klogere på noget som helst - eller måske liiiige en anelse mindre automat-skråsikker, end du var i februar, da skiboksen sidst blev klikket fast over anhængertrækket?

Tja - anderledes har det i hvert fald været, året, og DET er altid godt! Ikke mindst når forandringen kommer udefra, for så er der plads til, at den er stor.

Jeg var i Boxit for at se til mit rode-rum hér i formiddags. For at gøre noget absolut u-julet, og for at lede efter en fugepistol. Allerede da jeg som absolut eneste besøgende forlod bilen i den enorme læssehal, mellem betonelementer og blikporte, hørte jeg det.

Fra ét af de måske tusind box-rum steg en tung og fast snorken til vejrs. En rolig ganeblafren, som fra et liv, der - hvert fald for en tid - havde fået nok.

Første juledag - og altså havde nogen tilbragt juleaften eller -nat i dette atom-indbruds og temperatursvingnings-sikrede opbevaringstempel for overskud og valen beslutsomhed…

Trist og ensomt? Måske ja. Omvendt må vi ikke lade højtidsstemningen skylle alt for vammelt ind over os.

Så Possums: Ingen mand, jeg kender, går i Boxit uden en snert af en kættersk tanke:

- Åhr, at lægge sig hér på en skumgummimadras mellem malerspande og skrammel og være forsvundet et par døgn i

FÅÅÅCKING FRED!

Jeg fandt ikke fugepistolen.

Go’ højtid...

K. Olsen

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C