Koncerter
Bagom sangen...

Lille hul
Sjofelt eller kultur-kritik? - Aner det ikke. 99,9 % af alle sange, skrevet de seneste 100 år beskæftiger sig konsekvent med heteroseksuel to-somhed, men jeg mener - der er sgu meget andet i livet.....

Lille hul

Sjofelt eller kultur-kritik? - Aner det ikke.
99,9 % af alle sange, skrevet de seneste 100 år beskæftiger sig konsekvent med heteroseksuel to-somhed, men jeg mener - der er sgu meget andet i livet...
Det sjove er jo altid at skrive i dobbelt-tydighed, så må andre associere, hvad de vil. Når en sang er færdig, er den lisså meget andres, som min, så - up to you.

Skrevet i Australien, i 2003.
Vi var der godt og vel tre uger, og helt aussie-fan blir jeg nok aldrig. At rejse med to drenge, i den mest opfindsomme kravle-alder i dét land, der huser mest, giftigt - og aggressivt! - kryb, er spændende nok. Men når man tilforn sol-skoldes, selv i støvregn, og The great Pacific Highway viser sig at være en vestjysk landevej, med kameraer til enhver, der kører over 80 - og der er altid langt - så blir' det lidt langhåret, for mig.
De hvide indfødte imponerede mig heller ikke, slet ikke i humor, og gæstfrihed. - Det første jeg bemærkede i lufthavnen, var 50 taxaer med en mega-sticker i bagruden:
Australia - love it, or leave it!
-Nå, men osse et vildt og stort land, da...

Jeg fik straks ved ankomsten kraftige guitar-abstinenser (det var umuligt at slæbe én med, derover), og begyndte at surfe rundt i guitar-butikker, mens de andre blev stegt, under hullet i ozonlaget. Jeg forelskede mig straks i en Gibson L-4, fra 1934, woooow! Moar, må jeg godt få?...

Så sad jeg og spillede ragtime, under et papegøjetræ, og skrev altså dén hér lille ragtime-sang - Lille Hul...

Ved heroisk kamp fra mine børns mors side, lykkedes det at få Gibson'en med på flyet, da vi skulle hjem igen.
Senere skulle den rejse med en fragtmand til København, hvor den glimrende sanger og sangskriver, Kenneth Thordal var interesseret i at købe den. (Jeg kunne ikke bruge den live, da det var umuligt at bygge en pick-up ind i den)
Det lykkedes fragtmanden at pulverisere instrumentet til ukendelighed, mellem Århus C, og hovedstaden - et instrument, der havde rejst rundt i verden, fra Amerika til down under, til Danmark, uden en skramme, siden 1934. Forsikringen betalte - som om det havde det mindste at sige. Død var L-4, fra 1934...

G� til sang

Ord

Abbé Pierre
fransk præst og leder af klunsergruppe

Tourdagbog uge 7

23.04.2013

Verdensturnéen præsenterer os for en dejlig blanding af nye ”spillesteder” og en del gamle kendinge. Nogle rigtig gamle, endda.

Hotel Hirtshals – i gamle dage Hirtshals Kro, eller Den Gule Kro eller bare Kroen - er altid et kært gensyn. Hér startede jeg min ringe metier, først i 70’erne. Ikke i salen, for dén blev først bygget mange år senere, men i selve krostuen, hvor Pelle-kro havde fået banket et par plader sammen til noget 1x1 meter scenelignende møblement.

Pelle – og hans bror Per, er der endnu, og det fede ved at runde dette, osse i torsdags stærkt forblæste hjørne, er at kunne konstatere: Alt dét gode, man går og husker fra dengang, var rigtig nok. Og 2: Sådan er det stadigvæk.

Da jeg gik i gang med Hausgaard’s sang, Hjemstavn, fra scenen, og hans kommentarer fra pladen pludselig begyndte at rumstere i lokalet – eller var det bare en halu? – troede jeg først, det var én i publikum, der lavede gas med mig – så tænkte jeg, det måtte være Jesper og Jan, der havde samplet ham. Meeeeen... Dét ville Jan vist ikke kunne finde ud af at realisere, live… Og så stod Niels der pludselig, med hans fjogede grin, midt på scenen, med guldpladen for 10.000 solgte JØWT, i Vendsyssel.

Når man står på scenen, er man blændet af spotlyset. Man er i gang og koncentrerer sig, så adrenalinen reagerer overfor afbrydelser på selve scenen med en uregerlig angrebslyst. – Som da Keith Richards i et berømt film-klip pander en overstadig fan, der pludselig har forvildet sig ind på scenen foran ham, én på skallen med sin guitar – eller Pete Townshend, der røg i spjældet i New York for at losse en civil betjent i bollerne, da denne befandt sig ikke ved – men på scenen. Så galt gik det heldigvis ikke i Hirtshals. Ikke denne gang – men i gamle dage på kroen ku’ det såmænd godt forekomme…

Før turen til Hirtshals lagde jeg lige vejen omkring H&M på gågaden i Aalborg og rev en jakke ned af en bøjle, for jeg skulle modtage Ordkraftprisen for mit skribleri, på Nordkraft. Det var sgu helt rørende, med Ernst Trillingsgaard, som overrækker af den flotte statuette, samt checken – som var skrevet 10.000 bobs for lav. – Dén slags ordner en mand som Ernst på stedet, med en kuglepen…

Flot at Ordkraft-festivalen trækker så massivt et opbud af publikum og litterære kapaciteter!

Dagen efter Hirtshals havde vi jo for en stund forladt det Vendsyssel-Hanherred-Thy’ske fastland og via en angrebsflanke lidt vest for Fjordbyen i Aalborg indtaget Limfjordsøen, Egholm, mellem Aalborg og Nørresundby. Dette fremstød foregik via færgen, som rummer hele 29 passagerer ad gangen. Den fine restaurant Kronborg på Egholm rummer 120 sjæle, så det blev til en del hurtige – 3 minutter hver vej – ture frem og tilbage.

Fjordbyen – eller skurbyen – er et lille Klondyke, minder lidt om et mini-Christiania, med et lille kulturhus – eller smugkro? - vist med plads til omkring 30 publikummer. Da Egholm-koncerten i sin tid blev offentliggjort, bad folk i Fjordbyen om, om vi ikke ville lade vinduer og døre på Kronborg stå åbne. Så ville de gøre det samme i Kulturhuset og derved få lidt glæde af spektaklet.

Vi valgte for en sikkerheds skyld at lade Søren Lyd opstille et mindre festival-lydanlæg tæt ved Egholm-færgens anløbsplads, så vi kunne live-transmittere JØWT-sangene med manér over Limfjorden til Fjordbyen. Søren må ha’ gjort sit arbejde grundigt, for vi fik forlydender om, at mit brægen nåede folk så langt væk som i Gug og Kærby – hvilket vil sige 5 – 7 kilometer nede i det jyske fastland…

Før ankomsten til Egholm var jeg lige et smut forbi Ordkraft-festivalen igen. Jørgen Pyndt, den grundige og sagkyndige skribent, forfatter og meget andet, havde inviteret Mikael K og jeg til en snak foran et stort og dejligt publikum for at spørge ind til nogle af Mikaels og mine sange. Dejligt initiativ…

Nå så lørdag…

Først skulle jeg køre til Lønstrup og signere JØWT-CDer hos købmændene Henrik og Henrik. SPAR i Lønstrup har solgt godt over 700 eksemplarer og vinder dermed den indbyrdes nordenfjordske JØWT-konkurrence mellem SPAR-købmændene. Fornemt…

Frank’s Restaurant i Sæby. 250 mennesker, der skulle fordøje fremragende mad i selskab med mine fornærmelser og udgydelser. Det blev en storartet aften.

Frank’s producerer mad af udelukkende økologiske og gift-frie råvarer – vel at mærke råvarer, der alle er dyrket og avlet i Vendsyssel, så tæt som muligt på køkkenet i restauranten på Sæby havn.

Det er ikke alene et sympatisk og glimrende koncept – man smager i dén grad forskellen, wow!

Selv den – mener jeg – biodynamiske, argentinske hvidvin var af Vendsyssel-tilsnit, eftersom producenten i Argentina er dansker, og kommer fra Løkken.

Min anbefaling – læg vejen inden om Bente og Frank på Sæby havn og få en perfekt smagsoplevelse – uden hest, ftalater, sprøjtegift eller andet snalder…

En tough uge, men det hele værd…

Og i dag kommer JØWT ud i rest-Danmark, så nu holder jeg efter evne balancen med DSB på vej over til søde Cecilie i skumrings-TV… Vi har før røget i smug sammen – og dét er ingen tosset begyndelse!

Ses i nord, næste uge….

Allan.

 

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C