Koncerter
Bagom sangen... cartier replica breitling replica

Miss Pachoulia
Miss Pacholulia var en af de første sange, jeg skrev i mit super-skrive-studie-rum i vores hus, i Hasseris. Som andetsteds omtalt, lærte jeg hurtigt af mit perfekt indrettede arbejds-værelse, at dén...

Miss Pachoulia

Miss Pacholulia var en af de første sange, jeg skrev i mit super-skrive-studie-rum i vores hus, i Hasseris.
Som andetsteds omtalt, lærte jeg hurtigt af mit perfekt indrettede arbejds-værelse, at dén slags steder, lisså godt kan blive en forbandelse, som en velsignelse. Hver en pind og hver en nøje udtænkt detalje råber - kom så, kom så - få så noget fra hånden, mand!
Men sildebens-parket i egetræ, gør ikke nogen til en bedre forfatter, eller mere leveringsdygtig. Til gengæld rådner samvittigheden så meget mere, hvis det fucker op. Og familien begynder at sige - Hva' var det ikke meningen du skulle sidde oppe i dit fine rum, i stedet for hér ved køkkenbordet??

Miss Pachoulia er en fantastisk sang. Det siger jeg, fordi jeg ved, den indeholder så mange brud med, hvad normal sangskrivning indebærer, har så mange hints, til alt muligt historisk, og meget andet - og alligevel en ubestikkelig troskab, overfor den kærlighedssang, den til syvende og sidst er. Og jeg ved, jeg var totalt fokuseret, mens jeg skrev den - hvilket tog måneder. På én eller anden måde virker det bare ikke... Det er som om, det bare er for meget.

Uanset hvor "stor" en sang er, så er og blir' sangskrivning altså en kunstart med sine begrænsinger. Og nogen gange ender en sang med mere at være et film-manuskript, eller en novelle, end en sang - og dét er jo en helt anden gebét.
Jeg moslede med hver linie, lange nætter - Og endelig stod jeg klatøjet med tre overfyldte askebægre, og kunne stolt vise mig selv et skrummel af en skulptur af en hest, på skuldrene af en rytter. Det var fuldbragt - ikke ét ord i den sang kunne være anderledes...

Miss Pachoulia endte i al stilhed nede som nummer 6, på Multo Importante, nede midt i, hvor den ikke gør meget væsen af sig. Så vidt jeg kan se på mine afregninger fra KODA, er den højst blevet spillet i radioen 2 - 3 gange, ved koncerterne ønsker ingen at høre den - og spiller jeg den en sjælden gang, er det mest for at fortælle ovenstående historie.
Det er lidt lissom med Zeppelinerne. - Hvilken vidunderlig idé - men der flyver ikke mange af dem...

Ps.:
Pachouli er en æterisk olie, fra bladene på en plante, fra de varme lande. Pachouli har været benyttet som parfume i århundreder, og i 60'erne og 70'erne var duften nærmest identisk med ungdomsoprør, opbrud, alt det nye der kunne ryges, og så videre. Det var sådan noget Hare Krishna-hejs...
I dag er det sjældent, næsen fanger et lille pift Pachouli - dog kan man med fordel ose lidt omkring Christiania, hvis man vil ha syn - eller duft - for sagen.

Jeg vil altid forbinde duften af Pachouli med én af disse tidlige, håbløse forelskelser, i en pige, der flyttede til Fresse, med sin familie. Hun gik i Afghaner-pels, og var den første, vi hørte, sige, "fedt".
Men hun var fire måneder ældre end mig, så det var et umuligt projekt. - Lidt lissom sangen om hende, måske...

G� til sang

Ord

langfartsjoker
den udlevede udlængsel - det rastløse...

Tourdagbog uge 7

23.04.2013

Verdensturnéen præsenterer os for en dejlig blanding af nye ”spillesteder” og en del gamle kendinge. Nogle rigtig gamle, endda.

Hotel Hirtshals – i gamle dage Hirtshals Kro, eller Den Gule Kro eller bare Kroen - er altid et kært gensyn. Hér startede jeg min ringe metier, først i 70’erne. Ikke i salen, for dén blev først bygget mange år senere, men i selve krostuen, hvor Pelle-kro havde fået banket et par plader sammen til noget 1x1 meter scenelignende møblement.

Pelle – og hans bror Per, er der endnu, og det fede ved at runde dette, osse i torsdags stærkt forblæste hjørne, er at kunne konstatere: Alt dét gode, man går og husker fra dengang, var rigtig nok. Og 2: Sådan er det stadigvæk.

Da jeg gik i gang med Hausgaard’s sang, Hjemstavn, fra scenen, og hans kommentarer fra pladen pludselig begyndte at rumstere i lokalet – eller var det bare en halu? – troede jeg først, det var én i publikum, der lavede gas med mig – så tænkte jeg, det måtte være Jesper og Jan, der havde samplet ham. Meeeeen... Dét ville Jan vist ikke kunne finde ud af at realisere, live… Og så stod Niels der pludselig, med hans fjogede grin, midt på scenen, med guldpladen for 10.000 solgte JØWT, i Vendsyssel.

Når man står på scenen, er man blændet af spotlyset. Man er i gang og koncentrerer sig, så adrenalinen reagerer overfor afbrydelser på selve scenen med en uregerlig angrebslyst. – Som da Keith Richards i et berømt film-klip pander en overstadig fan, der pludselig har forvildet sig ind på scenen foran ham, én på skallen med sin guitar – eller Pete Townshend, der røg i spjældet i New York for at losse en civil betjent i bollerne, da denne befandt sig ikke ved – men på scenen. Så galt gik det heldigvis ikke i Hirtshals. Ikke denne gang – men i gamle dage på kroen ku’ det såmænd godt forekomme…

Før turen til Hirtshals lagde jeg lige vejen omkring H&M på gågaden i Aalborg og rev en jakke ned af en bøjle, for jeg skulle modtage Ordkraftprisen for mit skribleri, på Nordkraft. Det var sgu helt rørende, med Ernst Trillingsgaard, som overrækker af den flotte statuette, samt checken – som var skrevet 10.000 bobs for lav. – Dén slags ordner en mand som Ernst på stedet, med en kuglepen…

Flot at Ordkraft-festivalen trækker så massivt et opbud af publikum og litterære kapaciteter!

Dagen efter Hirtshals havde vi jo for en stund forladt det Vendsyssel-Hanherred-Thy’ske fastland og via en angrebsflanke lidt vest for Fjordbyen i Aalborg indtaget Limfjordsøen, Egholm, mellem Aalborg og Nørresundby. Dette fremstød foregik via færgen, som rummer hele 29 passagerer ad gangen. Den fine restaurant Kronborg på Egholm rummer 120 sjæle, så det blev til en del hurtige – 3 minutter hver vej – ture frem og tilbage.

Fjordbyen – eller skurbyen – er et lille Klondyke, minder lidt om et mini-Christiania, med et lille kulturhus – eller smugkro? - vist med plads til omkring 30 publikummer. Da Egholm-koncerten i sin tid blev offentliggjort, bad folk i Fjordbyen om, om vi ikke ville lade vinduer og døre på Kronborg stå åbne. Så ville de gøre det samme i Kulturhuset og derved få lidt glæde af spektaklet.

Vi valgte for en sikkerheds skyld at lade Søren Lyd opstille et mindre festival-lydanlæg tæt ved Egholm-færgens anløbsplads, så vi kunne live-transmittere JØWT-sangene med manér over Limfjorden til Fjordbyen. Søren må ha’ gjort sit arbejde grundigt, for vi fik forlydender om, at mit brægen nåede folk så langt væk som i Gug og Kærby – hvilket vil sige 5 – 7 kilometer nede i det jyske fastland…

Før ankomsten til Egholm var jeg lige et smut forbi Ordkraft-festivalen igen. Jørgen Pyndt, den grundige og sagkyndige skribent, forfatter og meget andet, havde inviteret Mikael K og jeg til en snak foran et stort og dejligt publikum for at spørge ind til nogle af Mikaels og mine sange. Dejligt initiativ…

Nå så lørdag…

Først skulle jeg køre til Lønstrup og signere JØWT-CDer hos købmændene Henrik og Henrik. SPAR i Lønstrup har solgt godt over 700 eksemplarer og vinder dermed den indbyrdes nordenfjordske JØWT-konkurrence mellem SPAR-købmændene. Fornemt…

Frank’s Restaurant i Sæby. 250 mennesker, der skulle fordøje fremragende mad i selskab med mine fornærmelser og udgydelser. Det blev en storartet aften.

Frank’s producerer mad af udelukkende økologiske og gift-frie råvarer – vel at mærke råvarer, der alle er dyrket og avlet i Vendsyssel, så tæt som muligt på køkkenet i restauranten på Sæby havn.

Det er ikke alene et sympatisk og glimrende koncept – man smager i dén grad forskellen, wow!

Selv den – mener jeg – biodynamiske, argentinske hvidvin var af Vendsyssel-tilsnit, eftersom producenten i Argentina er dansker, og kommer fra Løkken.

Min anbefaling – læg vejen inden om Bente og Frank på Sæby havn og få en perfekt smagsoplevelse – uden hest, ftalater, sprøjtegift eller andet snalder…

En tough uge, men det hele værd…

Og i dag kommer JØWT ud i rest-Danmark, så nu holder jeg efter evne balancen med DSB på vej over til søde Cecilie i skumrings-TV… Vi har før røget i smug sammen – og dét er ingen tosset begyndelse!

Ses i nord, næste uge….

Allan.

 

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C