Koncerter
Bagom sangen...

En plads i byen
Jeg har været inde på, at nogle sange tar' måneder eller år at få skrevet færdige - andre kommer bare lige dumpende. Miss Pachoulia og Stille Morgen er omtalt under denne rubrik, som henholdsvis eksem...

En plads i byen

Jeg har været inde på, at nogle sange tar' måneder eller år at få skrevet færdige - andre kommer bare lige dumpende. Miss Pachoulia og Stille Morgen er omtalt under denne rubrik, som henholdsvis eksempler, på det ene og det andet.
En plads i Byen blev skrevet med et knips.

Vi var lige flyttet fra Aalborg til Århus - ikke med min gode vilje, men sådan ville skæbnen det - fra et "mansion on the hill", til midtbyens rummel og ja ja, bevares, blinkende café-liv, en samværsform, jeg aldrig bliver fan af, eftersom jeg aldrig har drukket kaffe, og hader larmen fra de dér små hidsige cappuccino-maskiner - især i betragtning af, akustikken i caféerne er hysterisk... Jeg havde ringet og snakket med Steffen Brandt, der bor lige om hjørnet, fra vores gade.

- Yo Stef - Hvordan opdrager man drenge, i Århus midtby? (Han har opfostret tre af slagsen, hér)

- Altså de skal holde sig fra sprut, til de er 11, fra hash til de er 13 - og så stjæler man ikke hos købmand Smedegård. Og fra de er 14, og vil ned og rende i byen om aftenen, lukker man ikke et øje, indtil de er flyttet hjemmefra... - Fedt...

Nå, vi var flyttet herned, og havde gæster på tag-terrassen. Den mindste af knejterne var gået ned på den lille boldbane hér bag vores ejendom, med sin bold. Da jeg på et tidspunkt gik på toilettet, så jeg fra velux-vinduet, hvordan han gik alene rundt, med sin bold under armen, og sparkede lidt i græsset. Han var en uendelig klejn, lille figur at se på, og skrøbelig. Jeg gik tilbage til selskabet, men måtte tilbage og se, hvordan det gik med ham. Han var der stadig. Han havde sat en pind i jorden, og forsøgte nu at ramme den, med bolden. Det gik ikke så godt.

Jeg gav mig til at skrive de første linier - find en plads i byen, til min dreng... på min mobil, gik så ud og fandt noget papir, og havde straks et vers, og næsten et halvt mere. Det var lissom at tegne croquis - modellen til sangen var min dreng, der denne døende sommeraften, sjoskede rundt, alene, lige neden for. Han forsøgte at knække en hassel-kæp af ét af nødde-træerne, men gjorde ikke, som jeg havde vist ham, så dét gik ikke. Så fandt han en død kæp, og gav sig til at tæske lidt løs, på ét af de ramponerede mål.

Jeg var sporadisk tilbage ved selskabet, på tag-terrassen, hvor kæften gik over Havana-club - så tilbage til vinduet, og lure på ham, og skrive lidt mere. - Det skulle være dér, og det skulle være nu.
Sangen var stort set færdig, da jeg så at han opgav at finde ligesindede, og gik gennem baggården. Snart efter ku' hans fødder høres på bagtrappen. Og sangen var stort set færdig.

- Hva' så - hva' har du lavet derude? spurgte én af gæsterne, og tog ham op på skødet.
- Bare spillet fodbold med nogle drenge, sagde han. - Men de stjal min bold...

En plads i Byen er osse er en universel sang om at komme hvor som helst hen, som ny - og ønske sig at blive taget ind.

Gå til sang

Ord

Lad min regning stå.

Video til Vildfarne Engel

13.06.2021

Kære venner.

Det sidste (og eneste) Poul Schlüter nogensinde sagde til mig var: - Tak, hvor elskværdigt…

Ordene faldt i et Aftenshowet-program, hvor jeg havde lovprist hans fine, tydelige sprog og diktion. Rest in peace, Poul…

Netop elskværdige vil jeg kalde de par håndfulde mennesker, som i lang tid har hjulpet mig med lidt af et monster-projekt.

Jeg har i et halvt års tid siddet og feslet med en sang - den som i dag udkommer på diverse online platforme.

Sangen hedder Vildfarne Engel. Best Replica Watches

Den blev færdig i oktober sidste år. Men der manglede altså noget… Ikke ord eller musik. Men deltagelse. Oplevelsen af at dele den med nogen – at få nogle flere med …

Jeg skrev og ringede lidt rundt. Arizona, Irland, England, Shetlandsøerne – og en hel del ringeri herhjemme… - Om de ville spille med på en sang om sygdommen – eller måske mere om tiden efter pandemien?

Alle var med fra første dag. – What ”A shot of Love” som Dylan, vores nestor, synger.

Min ven og med-kombattant fra Olsen/Jonah Blacksmith-dagene, Thomas Alstrup, åbnede sit brede armfang og satte sig til rette i sit lydstudie. Med et gavnligt glimt i blikket og al den humor og kunnen, der skal til. - Og som Thomas har.

Vi indspillede mig - min vokal og min guitar.

Howe Gelb/Giant Sand, Thøger Lund, kontrabas – begge i Arizona. Jane Clark, fiddle og Victor Smith - Victor, der bygger verdens fineste mandoliner – begge bosat i Danmark, men begge fra udlandet. Og i Irland - min vidunderlige soulmate fra et par vilde år på landevejen midt

i 90’erne, Leonard Barry, på uillian-pipes - og på bouzouki ligeledes irske Donal Clancy.

Og så ringede jeg til Viggo fra Ansager. Hvilket nu ikke var nøvndigt, for Viggo og jeg ses stort set dagligt… Hva’ æææ – har du stadig dine trommer Viggo??

Alle disse mennesker fik tilsendt musikken som lyd-filer, og skulle så indspille ovenpå disse og returnere filerne til Thomas. Jeg kan hilse og sige: - Det er ikke let.

Men de gjorde det sgu. Kærligt, professionelt og med indfølelse… Og det lød fedt!

Men ak – så modtog de det næste benspænd:

Jeg ville nemlig have dem til at filme sig selv med deres smart-phones mens de indspillede til sangen. Og returnere optagelserne til os, tak. – Ja ja – Oooukay så…

For min tanke havde fra starten været en musikvideo – ikke på plade etc. - Bare en flok der fra deres respektive hjørner bidrager til en sang, som vi mener vedkommer andre end os selv, en fangruppe, eller et pladeselskab…

Derfor.

Fotografen Michael Ersted filmede vores hjemlige optagelser og var med overalt som et ydmygt linse-øje.

Og Wili Jønsson, den gamle ræv, blev trukket af stalden, og Randi Laubek, hvis sangstemme gør mig til flødeis. Samt Viggo Sommer – alle sang de det smukkeste kor hos Lars Skjærbæk, der velvilligt stillede sig selv og sit lydstudie til rådighed i København.

Og efterhånden kunne vi begynde at samle stumperne til en helhed…

Filmklipper, musiker, fotograf o.m.a., Søren Lynggaard, gik i gang med at gennemgå uendelige timers film, og mange firkantede øjne senere kunne vi for et par dage siden finalize, som det vist kaldes.

NU skal den Vildfarne Engel ud til jer: Og den er lisså gratis, som at ingen har modtaget en penny for at være med. - Værsgo!

Et dejligt monster er skabt, synes vi. Via mange menneskers kærlige og selvopofrende deltagelse.

Tak folks!

Jeg skylder én – eller flere…

K., Allan O.

Videoen kan ses her: https://fb.watch/66OqfPdcP8/

Audemars Piguet Replica Watches

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C