Koncerter
Bagom sangen...

De kommende år
Jeg skrev De kommende År i Møllestien, i Århus. Det var vinter-vejr, november 1991, og jeg kan huske det drev ned ad Velux-vinduerne med den dér november-blanding af regn og slud. Der er altid tegn ...

De kommende år

Jeg skrev De kommende År i Møllestien, i Århus. Det var vinter-vejr, november 1991, og jeg kan huske det drev ned ad Velux-vinduerne med den dér november-blanding af regn og slud.
Der er altid tegn i vejret - tentakler og tråde, der rækker bagud, i hukommelsen. Alle kender det - erindringens evne til at karikere og forenkle. - Hvordan var vejret om sommeren, da du var dreng? - Solskin, altid saftevand og solskin, og knæ med plaster på. - Og om vinteren var der sne sne sne...
Jeg sad og skrev på denne forenkling (det må man gerne, når man selv har betalt for papir og blyant, osse selv om det man skriver, ikke passer) - Pigerne med hårbånd og drengene i knickers...
Jeg var midt i at skrive sange færdig til Pindsvin i Pigsko-pladen, og ville gerne lave en sang, der på én gang rummede et smukt, naivt håb for fremtiden, og alligevel forholdt sig til en samtid, jeg syntes var ved at lukke sig om sig selv i EU-regulativer og smalsporet egoisme. - Så op af sækken med de stiliserede erindringsbilleder, fra før verden gik af lave - og fra begyndelsen af vestens lyse, derud-ad-kultur...
Vi havde fået den fedeste pr-stunt idé, til sangen. Meningen var, at vi - pladeselskabet altså - skulle købe 100 ghetto-blastere, stoppe et kassettebånd med De kommende År i hver af dem, og placere dem i skraldespande, under bænke, i gyder og alle steder, omkring Rådhuspladsen, i København. Så skulle 100 mennesker på slaget midnat, på udgivelsesdagen, trykke play, og bare efterlade ghettoblasterne, og gå sin vej. Så ville denne sang lyde over hele indre København - og hundrede tilfældigt forbi passerende mennesker ville få sig en gratis spillemaskine (og sikkert smide kassettebåndet væk, men det var ok). Desværre fik pladeselskabet kolde fødder, da det ikke stod klart, hvor vidt det er lovligt at efterlade 100 kassette-optagere på offentlig gade og vej.
I stedet blev der arbejdet på, at vi skulle spille De kommende År live, ved et stort, tv-transmitteret arrangement, på Rådhuspladsen, i København, nøjagtig når midnatsklokken var færdig med at bimle det nye år ind. - Årets første sang om håb for det nye år... Det blev heller ikke til noget. Men ideen var god nok.
I stedet blev jeg dén nytårsaften båret på lazarettet, efter at være ramt i brystet af en mega-raket, under vores årlige Møllestien-slag, hvor gadens to ender gik i ildkamp, mod hinanden. Min uniform bestod af et stribet slips - vist eneste gang jeg har haft et sådant på - og stort set ikke andet...

Gå til sang

Ord

Vintersol

Tour-update

24.04.2012

Well well, så er halvdelen af trio-turen vel overstået. - Ikke at det skal lyde som om, det er en besværlighed, for det er en fornøjelse at "ture" med Nick og Per - og med Jan og Jesper... Og en fornøjelse at spille for jer. Jeg har Danmarks mest begavede og kvalificerede publikum!

Som gennem-ægte damp-barn er det de tilfældigt tilstødende tildragelser ( sikke en mastodontisk konstruktion ) der tegner dagene, mere end, hvordan den ene koncert lige går, i forhold til den næste. - Det kan være noget med, hvor Nick og Per og jeg lige æder frokost, imens Jan og Jesper stiller alt grejet op - kan i den forbindelse varmt anbefale restaurant " Under Klippen " i Holstebro! - eller hvorvidt det nu lykkes gutterne at få fyldt diesel ( for mine penge ) nok på kassevognen, til at nå over Vejle Fjord, etc... 

En af den slags "random" oplevelser fik vi i Odense. Jeg traskede ned til morgenmad-buffeten, på hotel Plaza, og der sad minsandten hele det danske ishockeylandshold, artigt labbende havregryn i sig. Nu er ishockey - bortset fra boksning - den eneste sport for mænd, som man kan respektere. Så jeg hældte en del juice direkte ned i bakken med rundstykker, mens jeg betragtede dette skue af prægtige unge sportsmænd. Mine heroes, samlet til træning hér, 14 dage før VM starter i Finland. Morten Green var der, og Frederik Andersen, og måske osse Frans Nielsen. Men han er så stor en stjerne, at selvom han var der, ville han ikke rigtig være til at få øje på... Og jeg ku' sagtens glo, for ingen af dem har den fjerneste anelse om, hvem Olsen fra sydbyen er. - Måske lige med undtagelse af holdlederen, Esben Nedermark, der selv kommer fra dén ende af byen, så vi fik en rask snak over scrambled-eggs om, hvorfor fanden hockey bare ikke kan få ordentlig fat, hér i Århus...

Dét jeg kan li' ved hockey - nej dét ville føre for vidt - men én ting jeg kan li' er, at det konstant er hér og nu. Man kan ikke spille henholdende fedtspil, og se tingene lidt an, i ishockey - eller i boksning - man må frem, og gi' dét, man har. Ellers er modstanderen smuttet, blot  for at dukke op sekundet efter, et meget grimt sted... Dansk ishockey består af godt 4000 spillere, alt medtaget - cirka det halve af, hvad man har i en svensk by som Göteborg, alene. Alligevel har vi - pt. - bidt os fast blandt de 10 bedste nationer i verden, den seneste halve snes år. Det er humlebien, der flyver, selvom den teoretisk set, ikke kan. - Nøjagtig som det er, når det ( against all odds ) lykkes for en nordjysk folkesanger at få en karriere ud af en tvivlsom, lettere løgnagtig hals, og et meget personligt guitarspil. - Osse hér burde kommunen gribe ind...

Nå, men der er måske ikke så meget sex drugs & rock'n roll at fortælle om. Vi ser til at der bliver drukket en del cubansk rom, og vi er alle (lalle)glade rygere - men derudover er det sgu nok meget køjen, der kalder, når vi forlader en koncert, et par timer efter alle andre. Heldigvis er der så meget godt lir og lal mellem os, at der er nok at snakke om. Ok, der er ikke meget Lemmy eller Alice Cooper over det - men Per og jeg kan altså finde på at sidde og snakke om, hvilke træer, der lige nu er tættest på at springe ud - sorry! Det er vist lidt som dét udklip, min gode - nej fremragende ven Viggo Sommer har hængende på sit lokum. Det er fra et ugeblad, fra en gang i 80'erne, tror jeg, og det er med Keld og Hilda. De fortæller om, hvor vildt det går for sig nytårsaften, hjemme hos dem. De siger, at nu, hvor børnene er store er det ret afslappet - ikke som i gamle dage. - Da kom naboen forbi, og så fandt de på at stoppe sukker-knalder i hinandens kaffekop, og en enkelt gang trillede æbler hen ad gulvet...

Ellers er recepten på scenen den (for musikerne) meget irriterende, at jeg ikke holder af at øve alting ihjel. Jeg er for rastløs til at køre den samme smøre, hver aften. Men jeg synes, vi har fundet en SOUND, og det er dét det drejer sig om, som Keih R. siger - SOUNDEN...

Nu er det det så Århus to dage i denne uge, på goe' gamle Train - og Vejle og Sønderborg. Glæder mig til at prøve den nye motorvej!

Ses, derude!

Yo, Allan.

 

 

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C