Koncerter
Bagom sangen... cartier replica breitling replica

Kommer kongen tilbage
Marianne Jelved rendte bestyrtet op og ned af de mudrede skråninger, i Vendsyssel, en efterårsdag, sidst midt i '90erne. Det var gået op for hende, man var begyndt at anlægge to motorvejs-strækninger,...

Kommer kongen tilbage

Marianne Jelved rendte bestyrtet op og ned af de mudrede skråninger, i Vendsyssel, en efterårsdag, sidst midt i '90erne. Det var gået op for hende, man var begyndt at anlægge to motorvejs-strækninger, mellem Aalborg, Hirtshals og Frederikshavn - og dét skulle stoppes! Det blev det ikke, så måske var det en ren hævnakt, da hun måneder senere fik lukket den toldfrie Kattegat-handel, på færgerne, mellem Frederikshavn, Sverige og Norge - en handel som i stor grad havde ligget til grund for butikshandelen i Frederikshavn, osse.

Marianne Jelved var valgt ind i folketinget, som opstillet i Nordjyllands Amt - og TV-avisen spurgte hende hvilke kvaliteter, hun forbandt med en ægte nordjyde. - Hun svarede stout-hed, ordholdenhed, vedholdenhed, og dén slags. - Det lod de være med at kommentere på, i nyhedsudsendelsen... Hun stillede ikke op i Nordjylland igen, senere.

Det syntes, som var det samme eftermiddag, Danyard - Frederikshavns værft måtte lukke porten, for sidste gang, og da MAN-fabrikken med vist omkring 600 ansatte osse bukkede under, var byen nærmest slagtet.
Jeg var til én af disse jubilæum-i-den-gamle-klasse-fester, lige dér omkring, og fik en snak med taxa-chaufføren, da jeg skulle hjem. Han var ret optimistisk, for som han sagde - Det er jo altså ikke Hjørring, det hér, vi skal nok komme igen...
Netop dén stemning synes jeg altid, jeg fornemmer, når jeg er tilbage i mit "Memory", og jeg takker mere og mere mine gener, for at være udsprunget af netop dét sted...

Sangen handler i lisså høj grad om det - nærmest - modsatte forhold: - Hvor længe blir' man egentlig ved med at stamme fra et bestemt sted? Jeg har boet langt største delen af mit liv væk fra "dét derhjemme", og kan vel dårligt påkalde mig andet end mindet's indsigt i, hvad det vil sige at være hjemmehørende dér. Mark Twain sagde at nostalgi er sindets og åndens onani - og dér er det så med at sove med hænderne over dynen.
Ergo var jeg nødt til, i starten af sangen at beskrive mig selv, netop som én der tar tilbage, til noget der engang var mit - som en reporter, der vil notere og fortælle, hvad han ser.

Og ja - Kong Frederik, Ingrid, og lille Margrethe kørte gennem byen i åben bil, dengang jeg var dreng. Vi fik skolefri, og skulle stå med papir-flag langs havnen, når kortegen passerede. Jeg kan huske, vi snakkede om, hvor store ører, kongen havde. Det var da handel, værftsindustri - alt boomede i byen.

Svendebyen - dén bydel, hvor værft-svendene boede, og hvor min far kom fra, Tolne og sandbanken, Brændevins Hage, næsten ovre ved Læsø - steder, der altid vil være behæftet med den største og mest eksotiske stemning, for mig.

Der er lidt engelsk i omkvædet, ja. Når man sidder med en totalt færdig sang, som man egentlig godt kan li', og det eneste der ikke er på plads - og aldrig kommer det - er de første ord i omkvædet, så hellere "bad times i Memory" - end helt at forkaste sangen. Dylan havde gjort det sidste - hvilket gør ondt at tænke på!

G� til sang

Ord

fixere
fastfryse

Turné-tanker

20.03.2014

Nu har de osse sat glas op langs Vejle Fjord-broen. Det er nok for at lave læ – eller for at man ikke skal sidde og nyde udsigten og spejde efter Bjarne Riis’ og AnneDorthe’s villa på sydsiden af Vejle...

Træls er det. Træls fordi dét jeg først og fremmest nyder ved at være på turné – igen, er at sidde og glo…

Jeg behøver ikke udfolde mig om glæden ved være på farten, i det spæde forår hér – det kender og oplever I selv hver dag, hvor I er. Men for mit personlige vedkommende hænger min barnlige glæde ved at turnere, at være i bevægelse, sammen med, at mig og mine søskende aldrig kom nogen steder som børn. - Virkelig ikke nogen steder.

Ferier (som der vist var tre af, årligt, da jeg gik i skole) blev tilbragt hjemme i gaderne, og dét var helt fint. Vi anede intet om, hvad der var hinsides de blågrå bakker mod syd, når vi stod og spejdede så langt vi ku’ fra toppen af Øksnebjerg eller Boelhøj. Eller hvad der var bag kimingen – dér hvor Kattegat møder havet mod øst.

Men vi fantaserede ivrigt om det…

Så da gutterne og jeg første gang – i Gud ved hvis bil? – skulle køre udenby’s for at spille på et værtshus i Fåborg og ét i Svendborg, var det den mægtigste rejse, vi kunne forestille os. Helt til Fyn! Helt til fucking Fyn! - ville vi ha’ skreget, hvis det havde været moderne dengang…

Senere har jeg spillet et ukendt antal gange i de to byer – og alle de andre, og i Hongkong, Singapore, Shanghaj, Maputo, Cape Town, Thorshavn, Toronto og… For mig er oplevelsen af at skulle afsted den samme nu som dengang. - Osse selv om jeg om lidt bliver hentet hér på matriklen og skal til Skjern og spille for bankaktionærer. Det er lige meget – eller lige godt.

Forårsturnéen – stort opsat, alt udsolgt og jeg skal komme efter dig – Herligt. Men det er selve dét at skulle afsted, der er kongen i skakspillet for mig.

Dronningen er så, hvorvidt jeg er i stand til at leve op til min egen tilstedeværelse, at afveksle de respektive koncerter tilstrækkeligt til at jeg ikke begynder at føle mig som en overlærer på auto-pilot. Jeg ku’ nok stå og lire 4 -5 klassikere fra bagkataloget af mig og med lidt held afæske publikum et begejstret bifald. Og jeg gør det skam osse i et vist omfang, for Jacob Haugaard har helt ret i, at vi, der står på scenen, bare er ligesom en hund, der halser efter sin kiks, når den har lavet kunster for gæsterne…

Men – jeg håber det lykkes, for jeg lever af jeres penge, vilje – og kiks. Jeg prøver mere og mere at tilpasse sætlisten efter, hvilken aften, hvilken sal, hvilken by, hvilken stemning – og først og fremmest hvilket publikum jeg står overfor.

Hvad sætliste angår – følgelig har jeg ingen, blot en meget stor sort seddel med godt 100 sang-titler på.

Det er ikke trygt at stå på en scene, og det skal det heller ikke være. Det skal kunne gå galt. På dén måde holder man sig mest skarp, synes jeg, og for omkring 300 kroner i entré synes jeg, I har krav på, at dén hund, hvis kunster I har betalt for at se, gør sig umage – og fortjener sin kiks.

Rigtig godt begyndt med jobs i Nykøbing Mors, Silkeborg, Greve, Svendborg og Kolding den forgangne uge, ser det lovende ud. – Osse for White Hawks i ishockey-slutspillet, som bli’r fulgt indædt back-stage…

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C