De fine kommer sjældent fra Fresse

Jeg skulle for en del år siden deltage i noget tv-hejs om at komme fra provinsen. Én fra Gram, én fra et eller andet udenfor Herning, og så mig fra Frederikshavn. Udgangspunktet var nærmest, at mirakuløst nok kan det lade sig gøre at blive andet end grisepasser, på trods af en opvækst i det aller mørkeste Jylland.
Jeg sagde ja tak til at deltage, men mit udgangspunkt var, at jeg ikke havde noget dårligt at sige om min opvækst. Ja, faktisk kan jeg ikke se, hvordan jeg skulle være blevet dén, jeg er uden netop min baggrund. Dét var svært for de andre at forholde sig til. Men OK, hvis man kom fra Gram, eller noget udenfor Herning...

Jeg var teenager fra omkring '69, og en lykkeligere og mere fri og optimistisk tid, kan jeg ikke se i bakspejlet, i vores kultur. Jo, måske 50'erne og de tidlige 60'ere. Dagen var gennemstrømmet af optimisme og masser af identitet og arbejde - og natten var fri og vild. Læs Ulf Lundell's roman, Jack - og say no more...

På min fødselsdag den 18. marts fik jeg altid en Levis cowboyjakke og et par Clarks ørkenstøvler. Så så de ikke mere til mig før op mod jul.

Sangens gennemgang af Marianne Jelved er historisk korrekt. Hun var finans - eller økonomiminister, eller hvad det nu hed, og lukkede det toldfrie færgesalg - en handel Frederikshavn til dels havde levet af. Og så lukkede værfterne og dermed meget af den mentale rygrad og stolthed i Frederikshavn. Men de piver ikke. Der er masser af ny virkekraft på det gamle værft-område i dag. For Fresse - som mange fraflyttede titulerer vores hjemby, er et Klondyke, der altid har stået i nogen grad af modvind, så det ligger i dna'et at man må klare sig...

Gå til sang