Allan Olsen & Det Sidste Slæng
Efterår 2026
Allan Olsen:
- Jeg er jo én der rakker fra by til by med diverse guitarer og min trækvogn med mit lille gear.
Men at spille med en flok dygtige musikere, ka' nu osse noget…
Så da vi sidste sommer trak stikket med mit fantastiske band, "Norlan", slog det mig:
- Var det her mon så min sidste koncert nogensinde med et orkester?
Jeg har besluttet, at DET var det ikke.
Så afsted med os. Ud på den (måske) sidste band-turné nogensinde.
I hvert fald har vi valgt at kalde os:
"Allan Olsen & Det Sidste Slæng".
Et slæng i rastløs bevægelse - ud til jer, Danmarks mest begavede publikum!
Det bli'r fedt!
Ses Folks!
KH. Allan.
Se turné-plan nedenfor ....

Stå eller sidde?
Vi er heldige at have 2 slags publikum: Dem der helst vil sidde ned og lytte - og dem, der helst vil stå op og vippe med tæerne.
På vores kommende efterårsturné har vi valgt at ta' konsekvensen. Så der vil blive såvel fuldt siddende som fuldt stående koncerter.
Det er anført i turné-kalenderen herunder, hvor man sidder - og hvor man står…
K. Allan

"Det Sidste Slæng" består af...
I forhold til "Rygter Fra Randområderne" turneen er der denne gang et par ændringer/ tilføjelser i bandet
Jesper Haugaard på bas
Dan Hemmer på keyboard & orgel
Anders Pedersen på guitar, lap-steel, mandolin og meget andet
Rune Kjeldsen på guitar
Mads Andersen på trommer

Opvarmning
På vores efterårs-turné - "A.O. & Det Sidste Slæng", medbringer vi denne gang som "floor-spot" det sydvest-jyske band,
"Mallemuk". En lille flok gode folk nede fra Tønder/Højer-egnen. Mallemuk spiller deres selvskrevne og pågående sange for jer ved samtlige koncerter på vores turné i november.
Tro mig. I vil ku' li' dem folks:.