Gajo - 1990

Med Olle Nyberg som producer blev GAJO nærmest formstøbt til at blæse NORLAN's melankolske, lidt lukkede lydbillede ud af skabet. Det kostede bestemt nogle nuancer, hvilket et eller andet sted var o.k. med mig. Jeg stod inde for sangene uanset, hvordan de blev klædt på. - Rød læderjakke, flot - og noget forkrampet.

Info:

Allan Olsen: sang, akk. guitar
Olle Nyberg: piano, synthesizer, keyboards
Mats Englund/Georg Olesen/: bas
Weslie Star: trommer
Knud Møller/Billy Cross/Lars Hybel: guitars
Jacob La Cour: akk. guitar
Jacob Andersen: percussion
Ivan Pedersen: kor
Henning Stærk: Mundharpe

Indspillet i Bløndal Studios, København, marts ´90
"Vi lå jo i Herning" er optaget live DR, TV-Enheden, Århus, 24. januar ´90

Produceret af Olle Nyberg
"Gajo" er produceret og arrangeret af Billy Cross

Sangtekster

Rimmerby Strand

vi bandt en kattekilling fast på en myretue

fordi vi syntes den kunne fortjene at blive bidt

vi var lissom vorherre for det eneste vi ville have

var kattekillingens skellet

men mikkel ræv han kom først

og han tog katten med

eller det som myrerne ikke havde kunnet æde

det eneste vi fandt dengang vi selv kom tilbage

var vores fiskesnøre hvor katten havde lagt

hvor den havde lagt og lidt

vi blev ude af os selv og krydsede over en eng

vi var bevæbnet med kæppe og sten

bare i tilfælde af vi skulle træffe mikkel ræv

for så skulle han få brækket hans ben

vi tog ud til en strand

hvor vi altid tog hen

når der var noget der skulle snakkes om

hvordan vi skulle få fat i et katteskelet

uden at det skulle blive hugget igen

åh gud åh gud hvordan?

vi sejlede ud mens det blev lilla over Rimmerby Strand

i en båd vi ikke havde lov til at låne

der var ingen der kunne tage os for vi valgte en time

der ligger midt imellem sol og måne

vi snakkede voksenmandssnak vi sejlede forlæns og bak

og kiggede ind mod land

på de gamle tændte lys over Rimmerby Strand

det var som gnister der glimtede og sprang

åh gud åh gud hvor de sprang

for lissom ole sad på en knold og sang

så kunne vi nok fornemme hvor vi ville ende engang

vi kiggede på havet hver eneste dag

men vi kan ikke gå på vandet der hvor vi kommer fra

og jollen den drev og det blev stille og mørkt

det vi ikke kunne skimte kunne vi lytte

hvordan mågerne skændes om en bundgarnspæl

hvor de alle sammen ville sove i nat

det var henning der sagde

hvis han blev gammel en dag

skulle de aldrig få ham drevet i lære

hellere drive rundt og være doven og dum

end at kede sig i kansas klæder

så hellere lade være

de synger nå nå og ja ja og hva' så og hvordan

min radio om nogle rigtige mænd

det eneste jeg kunne tænke mig sådan en mandag morgen

det var at være en lille dreng igen

men skønt jeg ved mig selv

jeg nok aldrig får held

til at begynde fra begyndelsen

så tror jeg får fat i en hankat i nat

og tager ud til min myretue igen

ind i min mor igen

Norlan

jeg blev født i det nordlige land

af en flittig kone og en fattig mand

de var sammen fra de var små af

de har altid været her

hvorfor de så end kom herop

jeg er fra norlan fra Rimmerby Strand

hvor man har lov til at drømme

lige så længe man er dreng

vi ka kigge over hegnet så langt vi vil

mens et spørgsmål vokser

hvorfor mon de gamle kom herop

de gamle kom herop

vi har arbejde

og vi har kroner nok

vi har brysserens jukebox

til at gå amok

vi har lyskryds og valutabutik

der hvor jønsson handler hans sidste stik

tossi svensker

der lader helan gå

vi har bunkers fra dengang

da tyskerne marcherede herop

marcherede herop ja

der kommer ejnar mon han sætter sig ned

mo jo - skal vi drille ham eller lade ham i fred

han troede han kunne gemme sig her i

rimmerby strand

men hans rygte rendte fra ham

så vi kendte ham før han kom herop

før han kom herop ja

fra rimmerby norlan

fra rimmerby norlan

prøv at komme herop

Op til Alaska

jeg har kravlet og luret

bag din hæk og dit stakit

jeg har hørt hvad i har sagt om ham

der lurer hver nat

men i kan spare jeres vagtværn

og slå køteren ihjel

i var såmænd ikke værd at lure på alligevel

nu har jeg skrevet mig en liste

over det som jeg skal bruge

ikke fordi vi har meget her

man kan bruge til noget derude

men lidt tincan* konserves

og en lampe og så lidt sprit

det skulle være temmelig fornuftigt

i vildmarkens nat

jeg tager op til alaska

der hvor Bjæleren * bor

der hvor frosten den står stille

og en mand han holder ord

der hvor ørnen han suser

over fiskens ryg

ansigt til ansigt

med Dingaloos* blik

tag noget sovs og nogle kartofler

ælt det sammen til noget blar

i kan vælge et billigt bestik

hvis i bare kan lade mig være

for hør vildhunden han bjæffer

han er bankernes skræk

jeg bliver nødt til at finde ham

så nu rimper jeg min sæk

skulle jeg træffe sequita

nær ved Porqupine Wing*

vildmarkens dronning

når hun strejfer omkring

så stopper jeg hånden i lommen

og tager lidt på mig selv

giv mig fri nu til middag

og vink mig så farvel

Mergelgraven

vi var nogle stykker der legede i en mergelgrav

skønt vi godt vidste vi ikke måtte have lov

man kunne miste sine arme eller det der var værre

det var derfor vi syntes det var sjovt

Vi var henning og mig og så røvbaldeniels

når dagen begyndte at forsvinde

vi gravede en hule i det farlige sand

og så sad vi og røg cecil derinde

vi sad lige så stille mens natten den kom

skønt vi dårligt syntes vi kunne vente

niels han fortalte han snart var en rigtig mand

og spændte op så vi kunne se hvad han mente

man kunne læsse en hest med 15 tons

eller bare blive ved med at slå

man kunne binde en gravko dengang jeg var en dreng

den ville alligevel blive ved med at gå

og månen kom frem og vi kravlede ud

der var ingen af os der var bange

godt nok var vi kun en meter store

men vores skygger de var 7 meter lange

med en 7-tommer stang slog vi døren ind

til en gravko der stod og sov

i et spejl derinde sad et billede af min mor

jeg vidste ikke at man kunne blive så flov

vi sprættede sæderne op og vi pissede derinde

vi blev fuldstændig ude af os selv

lige pludselig var vi i færd med af slå

en helt uskyldig gravko ihjel

vis mig dit blod

sig at det aldrig kan tæmmes

vis mig dit blod

og sig at vi aldrig skal skilles

de sprang henning i luften en sommerdag

dynamitten var lagt lidt forkert

hans far han gik hjem for familiens skyld

han skulle fortælle om det brag de havde hørt

en krøllet kasket i en knuget hånd

en 50 -årig mand stod og græd

der var ingen der spurgte ham hvad der var sket

de vidste nok hvad det var han havde med

Jamie Lomax fra West Tennessee

han kom hertil' efter krigen som en fremtidsvision

jamie lomax fra west tennessee

han røg fransk cigaretter eller gav dem væk til folk

nu hvor den mørke tid var forbi

han var en lenny*- god mand han gik og passede sig selv

gik med revolver men gjorde ikke nogen fortræd

han dryssede rundt i hans kaki * som en dukke der var glemt

af nogle unger der ikke fik ham med

og de sagde han var ægte som usleben rav

han blev bange en nat ved kammeraternes grav

en træt træt fugl der bare skal hvile sig lidt

oven på det han fik at se i den lange nat

de tog imod ham i norlan * som en hjemkommen søn

de tog imod ham så flot som de kunne

de lod skibene tude havnen fuld af vældig musik

og de tog billeder der findes endnu

de samlede ind til et lille værelse hvor jamie lomax han kunne være

så han ikke behøvede at tage hjem

de kunne se ham i himlen de ku' følge ham i søvn

de var så bange for at mister ham igen

han kom hertil efter krigen som en fremtidsvision

så borgmester og doktor og præst

de ku' tage jamie lomax og skære et bette stykke

af hans ribben ud af hans bryst

og fabrikere ham en pige

der var uskyldig og ren

og vende ryggen til natten imens

de vil kalde sol for måne de vil sige ræv til en kat

hvis de kunne få lidt af det der var hans

Turki Tonki

med lidt kindrødt på himlen

kigger vuni herned

kapokduk-popiller

ampuller af sne

han tager hul på en ti-styks

endelig har han fred

nu er han en af dem

som kun vorherre holder med

der var hendrix på guitar

og ma-havis-nu på sax

vi sprang tossi om natten

og spillede stærekasse-bas

vi voksede op i lampet-lys

indtil vunni skulle afsted

indtil han havnede mellem dem

som kun vorherre holder med

nu kan han fix lidt varme

aldrig mer skal han fryse

aldrig mere for vunni

skal holmens fyrtårn lys'

men der er ingenting at vræle for

vi skal allesammen afsted

op til vunni & de andre

af dem vorherre holder med

der falder sne på Lanternen

og på quesels kapel

på en turki tonki

der kom til ro med sig selv

der drysser sne ned fra den engel

der sender færgerne afsted

der drysser sne ned fra dem

som kun vorherre holder med

Kamma

nødudgangsskiltet kigger på mig

og jeg vil have fred

jeg lover jeg går med dig om lidt

hvis jeg må få skiltet med

vi lader de vanvittige gutter i stikken

og skynder os herfra

jeg er fuld jeg har brugt hver en krone af de penge

vi selvfølggelig har lånt os til

kratlusker tommy med hans tankpasserhjerne

er ude for at se sig omkring

lad os hellere forsvinde før jeg finder på

at fortælle hvad jeg synes om ham

jeg blev så glad da jeg fandt dig

somom en regnbue blev tændt

du gik og sværmede for langfartspoul

til din lever begyndte at gøre ondt

det er ikke så nemt at gøre indtryk på en drøm

der altid vender ryggen mod land

jeg har altid vidst du var landmandsdatter

å jeg var en og jeg var en stilstandsmand

kamma kamma kom med mig

før jeg brænder mit held

kamma kamma kom med mig hjem

før jeg får ondt af mig selv

kamma kamma fortæl mig

hvornår mit pas render ud

hvordan er en pige som dig skruet sammen

siden jeg har dig endnu

jeg ved du gav mig den her tolvstreng's guitar

så jeg kunne falde til ro

jeg ved du gir mig dine søvnløse nætter

så vi kan blive ved med at være to

vi har sommetider kørt hinanden helt derud

hvor vi havde vejen helt for os selv

hvordan har du lært man altid skal stoppe

før det sidste farvel

om så det sner med stjerner i nat må du ha lov at bestemme

om vi lader taxakalle gå sulten i seng

og spadserer hjem

'49

det sidste de hørte var et brev han sendte

fra en fætter i alamaloo

de sjældne varsler om et gyldent håb

tog de gamle begærligt imod

som en gnist fra en hammer der hugger i en sjæl

sprang han væk en fuldmånebrud *

en skralling af en kone og et mylder af unger

går igen og sukker endnu

med guld i hans øjne var han bound for glory

horisonten var en rimpet sæk

han stod bundet til masten med voks i hans ører

mens han så sit land sejle væk

folk stod og gloede som et trist refræn

til de glemte at synke deres spyt

skov-tossen slog med en gren på et låg

til folk sagde

hold op - hvad kan det nytte?

fortynine

fortynine

fortynine

fortynine

de fandt ham for nylig i dead mans' gulch

på ryggen af et muldyr-skellet

han var halvt begravet i klapperslange-sand

og nogle rester af det sidste han havde ædt

hans fingerknogler krammede på en pose

flikket sammen af norlan'sk hør*

hans kæbe hang og dinglede uden mere at sige

som raslefolk's*kæber gør

hvornår det gik galt er svært at sige

men det altid for sent at vende om

når himmelvøvsen kalder på dem

der gør virkelighed til en drøm

der er en måne der lyser og en bjerghule-vind

en sol der altid er nær

det er det eneste gensplejsede rigtig natur

der kan fortælle hvordan det var

undtagen til dem der har et møde med sig selv

og tør tro på den slags pjat

som en skralling af en kone og et mylder af unger

går igen og sukker i nat

Det grønne græs

Se når Nancy hun får fri fra fisken

så rubber hun sig hjem

hun netter sig og finder

de fine kjoler frem

og når jeg selv har fodret minkerne af

og det sidste bur er låst

så tager vi sammen på 'Fregatten' for at danse

Her er folk vi aldrig før har set

men de fleste de er her tit

Luigi spiller op de siger han kan de nyeste hits

og Nancy tager Appolinaris

jeg selv skal have min Hof

Imens vi drømmer om det grønne græs derhjemme

For nancy hun er landmandsdatter

jeg selv er ude fra Katsig bakker*

Vi drømmer om det grønne græs derhjemme

Vi er ikke de sidste der trækker os

men det er sent når vi tager hjem

vi sætter os i køkkenet lidt

og vi lader døren stå på klem

for bette mis er ude at strejfe

og Nancy kigger ned

jeg tror hun tænker på

det der grønne græs

Da vi var bette ledte vi altid efter svar

jeg vil aldrig aldrig glemme hvordan det var